MUS

arbejde | mandag 8 februar 2010 19:02


Jeg skal til MUS i morgen. For de uindviede er det en MedarbejderUdviklingsSamtale. En samtale man holder med sin nærmeste chef – i mit tilfælde min souschef. En samtale hvor man under fire øjne diskuterer hvilke arbejdsopgaver man har haft i det forgange år, hvilke opgaver man gerne vil have i det kommende år og hvilke kurser der skal til for at udføre disse opgaver. Det er hvad en MUS er, sådan helt kort fortalt.

Det er ikke første gang jeg skal til MUS. Jeg har prøvet det en del gange nu. Og jeg må med skam meddele, at jeg i år ikke har udfyldt samtaleskemaet, men blot gået det løst igennem. I år kan jeg ikke liste en hel masse fancy kurser op, som jeg gerne vil deltage i. Jeg kan ikke komme med forslag til alle mulige spændende opgaver jeg gerne vil løse/overtage. Jeg kan ikke komme med forslag til spændende og/eller udviklende projekter for kontoret … eller mig selv for den sags skyld.

Måske fordi jeg er kørt lidt træt i mit arbejde. Måske fordi jeg er tilfreds med arbejdet som det er. Måske fordi … ja, hvem ved …

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word