Forsvundne danskere

mitlivnu | torsdag 21 januar 2010 20:22


Dagen i dag har været alt andet end kedelig. Faktisk har der været lidt for meget drama.

Min kollega på arbejdet har været på ferie i udlandet i et par uger, og skulle have været tilbage på pinden i dag. Men hen over frokost var hun endnu ikke dukket op. Vi nåede at overveje, at tage hjem til hende. Men heldigvis fik vi kontakt til hendes mand, som kunne fortælle, at min kollega lå hjemme og sov efter et døgns rejseri … og havde åbenbart lykkeligt glemt alt om arbejde.

Lidt senere ringede Allan til mig, og fortalte at han var på vej til yngstepigens SFO. SFO’en havde ringet til yngstepigens mor for at sige, at yngstepigen var forsvundet mellem skolen og SFO’en efter skoletid. Vel nok en besked som alle forældre frygter at få.

Så Allan og hans eks hastede til SFO’en, og heldigvis fik de kort tid efter at vide, at yngstepigen stadig var på skolen - på lektiecafé. En lærer havde sagt, at hun skulle gå på lektiecafé, og havde derefter glemt at give besked til SFO’en, om at  yngstepigen ikke kom lige efter skole. Ikke smart!!!

Nu har vi styr på både kollega og yngstepige – og alt er som det skal være.

6 kommentarer »

  1. Kommentar af Frederikke — 21. januar 2010 @ 22:04

    Jeg skal da ellers lige love for, at det er mere spænding end man ønsker sig. Godt at alt er tilbage til normen :)

  2. Kommentar af anette — 21. januar 2010 @ 22:09

    Ja, det må du nok sige :-)

  3. Kommentar af Darkmus — 22. januar 2010 @ 09:46

    Puha – det har da været mere drama, end jeg personligt ville bryde mig om!

    Godt at I fandt både kollega og yngstepigen :)

  4. Kommentar af anette — 22. januar 2010 @ 22:02

    Ja, der var lidt for meget drama i går :-)

  5. Kommentar af Deborah — 22. januar 2010 @ 23:19

    Det var da vildt! Godt det endte godt det hele og rigtig god weekend.

  6. Kommentar af anette — 23. januar 2010 @ 10:43

    Vi er også glade for at vi fandt både kollega og yngstepige igen :-) Også god weekend til dig, Deborah :-)

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word