Diskrimination

mitlivnu | torsdag 25 februar 2010 20:28


Min søster er selvvalgt enlig mor til min dejlige nevø Christian på 4½ år. Hun har fået Christian ved hjælp af insemination på en klinik. Der er derfor ingen far, og min søster har ikke en kæreste.

I Christians børnehave skal børnene i morgen opføre Tornerose som teaterstykke,  og forældre og søskende er inviteret med for at se på. Da min søster hverken har mand eller kæreste, spurgte hun mig, om jeg ville med. Og det ville jeg selvfølgelig godt.

Lige indtil i eftermiddag, hvor min søster kunne fortælle mig, at jeg ikke må komme med som gæst, da jeg ikke er en forældre. Begrundelsen var, at hvis jeg kom med, så ville de andre forældre også have faster/moster/onkel med.

Her knækker filmen for mig. I børnehaven er det kendt, at Christian ikke har en far eller papfar. Og jeg tror helt ærligt ikke, at nogen forældre ville få ondt i r…. over, at jeg kom med. Og Christian ville helt sikkert blive glad, hvis moster kom og så teater.

Synd, at det ikke kan lade sig gøre på grund af et par emsige og konfliktsky pædagoger!

Hørt på børneværelset

børn | lørdag 20 februar 2010 12:30


Mellemstedrengen (syngende): “Victor ligger ovenpå mig, det kan jeg ikke li’ “.

Victor: “Det kan jeg godt!”

Mon der er grund til bekymring ;-)

Operation Påskeglad

mitlivnu | fredag 19 februar 2010 09:58


Igen i år har jeg meldt mig til Operation Påskeglad hos Pernille. Hvis du også vil være med, kan du læse om reglerne her. Og du behøver ikke, at have en blog for at være med :-)

paaskeglad2009stor

Nu med nyt hår

mitlivnu | torsdag 18 februar 2010 19:39


Med underteksten you can’t always get what you want!

Jeg har været til frisøren i dag, fået klippet de tørre slidte spidser af, og fået piftet lokkerne op med lyse striber.

Frisøren faldt i svime over mine naturlige krøller.

Og mig som bare gerne vil have et naturligt langt glat hår, uden krøller og uden timers brug af et glattejern.

You can’t always get what you want!

Rose

mitlivnu | søndag 14 februar 2010 21:52


Fra min dejlige mand til mig på Valentines Day.

DSC00062

DSC00063

Store børn

børn | lørdag 13 februar 2010 11:18


Tre hurtige eksempler på, at mit barn er ved at være stor:

1. Victor går i 5. klasse, og det er derfor slut med at fejre fastelavn i skolen.

2. En af legekammeraterne har en stemme, der er i overgang

3. Victor kom selv forleden dag, og spurgte om han måtte få varmere tøj på i skole.

MUS update m.m.

mitlivnu | tirsdag 9 februar 2010 20:27


Den gik sgu godt nok, den er MUS. Og jeg fik alligevel nævnt et par fancy kurser.

Nu sidder jeg i sofaen, godt øm og træt i kroppen på den gode måde, efter 1 times svømning i DGI Byens runde bassin, mens Victor var til svømning.

Og jeg glæder mig til at se Årgang 0 om en lille halv times tid.

MUS

arbejde | mandag 8 februar 2010 19:02


Jeg skal til MUS i morgen. For de uindviede er det en MedarbejderUdviklingsSamtale. En samtale man holder med sin nærmeste chef – i mit tilfælde min souschef. En samtale hvor man under fire øjne diskuterer hvilke arbejdsopgaver man har haft i det forgange år, hvilke opgaver man gerne vil have i det kommende år og hvilke kurser der skal til for at udføre disse opgaver. Det er hvad en MUS er, sådan helt kort fortalt.

Det er ikke første gang jeg skal til MUS. Jeg har prøvet det en del gange nu. Og jeg må med skam meddele, at jeg i år ikke har udfyldt samtaleskemaet, men blot gået det løst igennem. I år kan jeg ikke liste en hel masse fancy kurser op, som jeg gerne vil deltage i. Jeg kan ikke komme med forslag til alle mulige spændende opgaver jeg gerne vil løse/overtage. Jeg kan ikke komme med forslag til spændende og/eller udviklende projekter for kontoret … eller mig selv for den sags skyld.

Måske fordi jeg er kørt lidt træt i mit arbejde. Måske fordi jeg er tilfreds med arbejdet som det er. Måske fordi … ja, hvem ved …

Mere sne

mitlivnu | tirsdag 2 februar 2010 17:53


Her er lidt sne-billeder fra vores gå-tur til Fields i søndags. Enjoy!

DSC00051

DSC00052

DSC00053

DSC00054

DSC00055

Sci-fi

film | tirsdag 2 februar 2010 17:22


Manden min så film i går.

En sci-fi film.

På fransk.

I sort/hvid.

Uden tale.

Så blir’ det sgu da ikke mere noir.

Snestorm

mitlivnu | tirsdag 2 februar 2010 16:35


Min kollega og jeg havde ellers planlagt, at forlade arbejdet i dag ligeså snart det første snefnug faldt. Desværre blev jeg nødt til at gå lang tid før pga. hovedpine og kvalme.

Nu sidder jeg så hjemme under det varme tæppe og kan se ud på sneen der fyger, og vinden der får træerne og buskene i haven til at vaje frem og tilbage. Allan er på vej hjem – håber han kan nå det inden alt togtrafikken går helt i stå.

I morgen arbejder jeg hjemme. Det er vist en meget god idé, sådan som det ser ud nu.

Bogudsalg

bøger | mandag 1 februar 2010 19:51


Vi tog en tur i Fields i går, og inden jeg havde befundet mig 10 min. i Fields, havde jeg købt for lidt over 300 kr. bøger:

Mit hjerte blev skabt til kærlighed, En fortælling om Eleonore Christine og A.F. Tscherning af Bodil Wamberg
Frederik  7., En kongeskæbne af Jan Møller
Herman Bangs København af Martin Zerlang
En kongelig affære, Caroline Mathilde og hendes søskende af Stella Tillyard … og sidst men ikke mindst …
102 minutter, Den utrolige historie om kampen for at overleve inde i tvillingetårnene af Jim Dwyer & Kevin Flynn

Nu skulle der være læsestof nok til de kommende år.