Måske er jeg ikke kommet helt over sidste uges influenza. Måske har jeg fået en ny virus fra Victor. Faktum er, at jeg i går igen-igen gik i seng med feber, og også har haft feber i dag. Så jeg har tilbragt det meste af dagen i sengen og på sofaen.

Victors feber er til gengæld væk nu. Til gengæld har en forkølelse bidt sig godt og grundigt fast hos ham. Jeg håber dog, at det værste er overstået inden mandag.

Ellers er det en hel almindelig børneweekend. Og alligevel ikke – for Allans søn skal for første gang være her helt til på torsdag. Han har i længere tid spurgt Allan – og sin mor – om ikke, han kunne få lov til at være her i lidt flere dage. Og nu er hans mor gået med til, at mellemstedrengen en gang i mellem kan være her i 6-7 dage. Ikke som en fast aftale, men en gang i mellem i løbet af året.

Små men gode fremskridt.

Så har Victor lagt sig syg med feber og forkølelse. Sikkert det samme som jeg lå syg med i sidste uge.

Hans temperatur har været oppe og runde de 39 grader, så han kommer ikke med til den halloweenfest, som bliver holdt i hans klasse i morgen. Æv!

Jeg er glad for, at jeg kan arbejde hjemme i de her dage. Jeg var hjemme i går, idag og bliver også hjemme i morgen med Victor. Og i mellem at pusle om Victor, give ham kolde drikke, og lave mad til ham som han har lyst til at spise, ja så får jeg da også arbejdet noget.

Men nu skal der slappes lidt af i sofaen … og så er der vist noget vasketøj der skal hænges op.

Køb den!

Den nye cd med Rasmus Seebach.

Med 12 fede FEDE sange som kan høres om og om og om og om igen.

Her er en lille lytteprøve fra cd’en.

P.S. Og jeg får slet ikke procenter af salget, for det her indlæg

Det er med hjertet en smule i halsen, at jeg ringer til Victor for at sige, at nu skal han cykle hjem fra legekammeraten.

Turen hjem på cykel tager ca. 20 min.

Mens Victor er på vej hjem, står (høne)moren – med hjertet en smule i halsen – og spejder efter ham i køkkenvinduet.

Og ånder lettet op, når han sætter nøglen i låsen.

Den der (høne)moderlige bekymring er vist kommet for at blive.

Er nærmest kvæstet efter den første arbejdsdag efter ferie, sygdom og mere ferie. Og har ondt i min skulder efter alt for mange timer i flyet i går.

Så måske man skulle daffe i seng, og lige lukke øjnene i en 9-10 timer.

Det tror jeg, at jeg vil gøre.

Så er vi hjemme igen efter en skøn miniferie i Rom.

Torsdag og fredag i Rom forløb for mig på panodiler og penicillin, men så begyndte det heldigvis, at gå fremad med helbredet. At jeg havde lyst til rødvin fredag aften, måtte være et godt tegn.

Vi har taget det stille og roligt i Rom. Vi har genset nogle af de seværdigheder vi tidligere har set, men som vi bare ikke kan få nok af. Vi har spist lækker italiensk mad, drukket lækker italiensk rødvin og nydt det varme vejr.

Lige så afslappende miniferien i Rom har været, lige så lang og træls var vores hjemrejse i dag.

Det startede med, at check-in systemet i Roms lufthavn ikke virkede. Derfor måtte vi vente i over 1 time i flyveren på, at sidste halvdel af passagerene kunne komme om bord. Da flyet endelig var fyldt, kunne vi ikke komme i luften, da vi havde overskredet vores take-off tid hele to gange. Derfor mere ventetid. Men endelig – to timer forsinket – kunne vi vende snuden nordpå mod Danmark.

Da vi landede i Kastrup, var der yderligere ventetid, da flyet ikke kunne kom til gaten med det samme.

Men nu er vi hjemme. Trætte, men glade for at vi – trods sygdom – alligevel tog til Rom. Det var dét værd!

Victor kom forbi i eftermiddags med sin far, for at hente nogle spil og sin cykel. Og det så ud til, at det gode humør var vendt tilbage.

Det er noget, der kan gøre den sygdomsramte mor glad.

Her til aften har jeg været til læge. Han kunne konstatere, at det er et virus jeg har pådraget mig. Og han gav mig nogle piller, der skal tage toppen af det, og sørge for at det ikke udvikler sig til mellemørebetændelse, halsbetændelse eller andre slige sygdomme.

Så jeg krydser alle mine fingre og tæer for, at jeg har det bedre i morgen, så Allan og jeg kan holde fast i det program vi har i vores kommende miniferie, der starter på torsdag.

Har lige sendt en absolut sur og umedgørlig præ-teenagesøn i skole, og derefter skal han være hos sin far til næste tirsdag.

Intet har været godt siden knægten kom hjem fra skole i går. Dagen i går var åbenbart ikke den bedste. Og Victor var træt, sur og i dårligt humør da han kom hjem.

Min tålmodighed er ikke den største i øjeblikket på grund af halsbetændelse og feber, så det var ikke den bedste aften i går, og det er har ikke været den bedste morgen i dag.

Og jeg HADER, at skulle sige farvel til Victor på den måde. Jeg savner ham endnu mere, når vi ikke får sagt ordenligt farvel til hinanden, og når jeg ikke ser en glad dreng drage afsted i skole.

Jeg håber, at hans dag bliver bedre end i går. Og jeg ved, at jeg vil ringe til ham i aften, for at høre hvordan hans dag er gået.

Manden min har gået rundt som en løve i et bur hele dagen.

Glædet sig som et barn glæder sig til juleaften. Eller glæder sig til sin fødselsdag.

Og nu er den endelig arriveret i al sin pragt.

Den nye mobiltelefon.

Jeg håber, den lever op til forventningerne.

Så blev min efterårsferie endelig skudt i gang. Godt nok en kort én af slagsen, men jeg glæder mig ikke desto mindre til, at tilbringe nogle dejlige fridage sammen med Victor, og med bonusungerne og manden min.

Det bliver godt.

Vi skal i biffen og se Op, vi skal i Tivoli og vi skal HYGGE sammen. Vi skal til familiefødselsdag, og så skal Victor også en tur i fitness center med sin far, for at afprøve det.

Så kom bare an, efterårsferie. Jeg er KLAR.

Denne her så jeg hos Hunløven, og da den ser overskuelig ud, prøver jeg også at være med:

Det var dét!

Dagen i går – lørdag – endte med at blive en rigtig kærestedag.

Sove længe, spise sen morgenmad og endnu senere frokost.

Vi tog en tur i biffen og så Surrogates. En film med Bruce Willis. Filmen var okay, dog var Bruce ikke helt oppe på Die Hard-niveau.

Efter filmen tog vi på restaurant og spise aftensmad, og derefter hjem for at se 2. halvleg af landskampen Danmark-Sverige.

Inden vi så filmen, var jeg en tur i Sportmaster, for at købe et par nye løbesko.

Jeg har holdt en meget ufrivillig løbepause i over to uger nu. Men i dag skal jeg ud og løbe igen. Jeg starter dog forfra på mit 12-ugers løbeprogram – bare for en sikkerheds skyld.

Jeg glæder mig til at komme ud og løbe igen, og er lidt spændt på hvor hårdt det bliver, når jeg nu ikke har løbet i et stykke tid.

Update: Er lige kommet hjem fra den første løbetur og det var GODT!

I dag ville John Lennon være blevet 69 år, hvis ikke en gal mand havde skudt ham ned i N.Y. i 1980.

I dag så  jeg for første gang, at julepynten nu er sat frem til salg på det lokale torv.

I dag starter weekenden.

Mette har gjort det, og jeg har længe tænkt på at gøre det samme. Så nu kaster jeg mig ud i det .

Af bar’ nysgerrighed.

Jeg vover det ene ben, håber meget på svar og spørger: Hvem læser med på min blog?

Læg en kommentar – kort som lang - eller måske bare en

Så bliver jeg glad

Formiddagen er gået med en større hovedrengøring på Victors værelse.

Victor er – som så mange andre – støvallergiker, så en gang i mellem tager vi den helt store rengøringstur på hans værelse. Victor hjælper selv til med at rydde op, og i dag fik vi sågar fyldt en plasticsæk med det legetøj, som Victor ikke leger med mere.

Nu kan vi så slappe af resten af dagen med søndagsfilm og søndagskage.