Mere sygdom
Måske er jeg ikke kommet helt over sidste uges influenza. Måske har jeg fået en ny virus fra Victor. Faktum er, at jeg i går igen-igen gik i seng med feber, og også har haft feber i dag. Så jeg har tilbragt det meste af dagen i sengen og på sofaen.
Victors feber er til gengæld væk nu. Til gengæld har en forkølelse bidt sig godt og grundigt fast hos ham. Jeg håber dog, at det værste er overstået inden mandag.
Ellers er det en hel almindelig børneweekend. Og alligevel ikke – for Allans søn skal for første gang være her helt til på torsdag. Han har i længere tid spurgt Allan – og sin mor – om ikke, han kunne få lov til at være her i lidt flere dage. Og nu er hans mor gået med til, at mellemstedrengen en gang i mellem kan være her i 6-7 dage. Ikke som en fast aftale, men en gang i mellem i løbet af året.
Små men gode fremskridt.
