Min mormor døde i lørdags. Tæt på de 90 år og mæt af dage, som man siger.
De sidste 11 år har hun boet på plejehjem, og i de sidste 11 år blev hun langsomt ældet både i krop og sind. Hun kunne ikke altid huske hvad dag det var. Hvad hun havde fået til middag dagen før – eller samme dag. Og nogle gange kom hun i tvivl om hvem det nu var, der var på besøg. Om det var det mig, min søster eller min mor.
Men til gengæld husker jeg … når min mormor kom og besøgte mig på hospitalet, da jeg som 4-årig var indlagt. Når jeg var på besøg, og nogle gange overnatning hos min mormor, og vi altid skulle have ymer med ymerdrys på til morgenmad. Når mormor og jeg handlede ind i ismejeriet nede på hjørnet. Når jeg indtalte historier på min mormors kasettebåndoptager. Når jeg fik en kæmpestak af mormors Billed-Blade, som jeg kunne læse og klippe i. Og når mormor overnattede hos os, på en klapseng nede i stuen, og jeg vågnede tidligt, og listede ned til hende for at sige godmorgen.
På fredag bliver min mormor begravet.
Sov godt, mormor.