Kampklar
Så er jeg bare totalt klar til håndboldkampen.
Min bud på en vinder: En kneben sejr til Danmark.
Update: Vi kommer igen til næste år, bare vent Frankrig!
Så er jeg bare totalt klar til håndboldkampen.
Min bud på en vinder: En kneben sejr til Danmark.
Update: Vi kommer igen til næste år, bare vent Frankrig!
I går eftermiddags da klokken var 16.45, sagde Allan til mig, at om 20 minutter skulle jeg være hjemme hos min søster.
Det var noget af en overraskelse, da det ikke lige var det, jeg havde regnet med, at min lørdag aften skulle gå med. Men med en smule brok, tog jeg afsted. Iført PS2 og ABBA Singstar.
Da jeg kom hjem til min søster, var min veninde der og kort tid efter kom en anden veninde. De tre tøser, havde simpelthen planlagt, at jeg skulle have overrakt billederne fra min polterabend, sammen med en god middag og derefter ABBA Singstar-sang.
Og det blev en rigtig hyggelig tøseaften – også selvom jeg ikke fik set håndboldkamp! Vi fik lækker mad med MASSER af hvidløg i og til (det er et under, at kæresten har kunne holde ud, at sove ved siden af mig i nat). Vi fik masser af rødvin. Og Rom & Cola. Og Sarah Bernard-kager til dessert.
Vi kunne desværre ikke få ABBA Singstar til at virke på min søsters fjernsyn … men det afholdt os ikke fra, at skråle højlydt med på Depeche Mode. Hvem behøver en PS2 og et Singstar-spil, når man kan selv!
I dag er jeg lidt mat i koderne, men det gør ikke noget. Det var en fed aften i går – og vi har aftalt, at gentage det igen til september.
Man skulle være et skarn, hvis man ikke lige kunne flikke en drømmekage sammen, til eftermiddagsfilmen med ungerne i dag.
Jeg har for første gang i lange tider hele mit liv, haft en plade mørk chokolade liggende i fem dage, uden at spise det hele på én gang.
Men efter at have læst Mettes indlæg, burde jeg måske have spist hele chokoladen på én gang … og derefter meget mere af den!
Der er krudt i knægten. Ikke en gang 3 siders matematik har fået ham ned med nakken.
Han siger selv, at han vil i skole i morgen, så jeg tror, han er ved at være frisk igen efter tre dage med forkølelse og feber.
Jeg, derimod, kunne godt trænge til et lille hvil på sofaen nu.
Så er Victor kommet hjem, endda én dag før tiden.
Barnet ringede og spurgte, om han kunne komme hjem en dag før. Han havde nemlig lovet en kammerat, at han vil tage en stak Yu-gi-oh kort med i skole i morgen. Og de bedste kort er selvfølgelig her hjemme.
Det er måske ikke helt reglementeret, men det er sgu meget fedt, at få sønnen hjem én dag før tiden.
Lørdag er gået med gode lørdagssysler. Der er handlet ind, gjort rent, vasket tøj, spist god aftensmad, og nu nyder jeg lørdag aften sammen med håndbolddrengene og en varm kop te.
I morgen venter søndag hvor Allan skal til rollespils-søndag sammen med vennerne, og jeg får besøg af min søster og Christian.
Søndag kan ellers godt være en dag, hvor jeg har tendens til lidt søndags-blues. Når klokken er på den anden side af middag, begynder jeg allerede mentalt at forberede mig på den nye uge. Og også at være lidt trist over, at en god weekend er ved at være slut. På forunderlig vis går tiden fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag bare alt, alt for hurtig.
Men i morgen kan jeg heldigvis glæde mig til, at Christian kommer på besøg. Det kan man kun blive glad af.
I aften kl. 20.00 på tv2 toner disse dejlige unger frem igen.
Jeg glæder mig til gensynet.
Hørt på McDonalds hvor drengene, Allan og jeg indtog aftensmaden:
Victor: “Mor, du må godt sidde inderst”.
Mor, som fejlagtigt tror at sønnen er galant: “Tak, Victor”.
Victor: “Ja, for så kan jeg komme først ud, hvis der bliver ildebrand!”
Det slår mig lige BANG! at jeg bliver 40 år … i år. Faktisk om ca. 4½ måned. Det vil sige lige om lidt!
Og så kommer kampånden nu alligevel op i mig. Jeg vil ikke være 40, fed og færdig. Jeg vil være
40, FIT OG FANTASTISK (lækker)!!!