Sidder og er ved at overføre billeder fra kameraet til pc’eren, da jeg falder over dette billede som er fra Rom.

Måske ikke det helt rette navn til et produkt, der skal bruges til mundhygiejne!

I går aftes ville Victor og yngstepigen spille børne Trivial Pursuit. Der var bare ét problem. Yngstepigen kan ikke læse endnu.

Men det stoppede hende ikke.

Fuld af optimisme sagde hun: “Så læser du bare spørgsmålene for mig Victor, og når jeg skal læse for dig, fortæller jeg dig bogstaverne!”

En god idé, men det ville nok trække spilletiden en anelse ud

Er det min kvindelige intuition, mine kvindelige gener eller bare ren og skær held, at jeg er den eneste der kan finde de ting og sager frem herhjemme, som bliver væk fra den øvrige familie?!

Skal vi sende børnene i seng tidligt på aftenen, inden de er trætte og få en masse ballade ud af det.

Skal vi sende børnene i seng efter alder, starte med yngstepigen og få en masse ballade ud af det.

Eller skal vi vente og sende børnene i seng, når de er overtrætte og få en masse ballade ud af det.

Og findes der egentlig en gylden middelvej!?

Med sådan en vejrudsigt er det altså ret fedt at starte på sommerferie.

Og det har vi lige præcist gjort i dag. Forude venter 14 dage sammen med børnene med afslapning og forhåbentlig masser af ture i badebassinet.

Det er bare skønt!

God damn! Det er svært at købe bryllups-outfit, når man ikke lige kan klemme sig ned i en str. 38. Eller 40 for den sags skyld.

Jeg har været på shoppe-tur i dag med min søster. Min søster, som jeg rent faktisk helt havde glemt, har en total modsat tøjsmag af min!

Alligevel lykkedes det os, at finde og købe ca. 3/4 af det tøj jeg skal have på. Nu vil jeg ikke røbe for meget her på bloggen, hvor Allan læser med, men jeg håber at få købt resten af tøjet i næste uge. 

Nåh ja, og så mangler jeg også lige at købe sko.

Så er Allans ældste kommet hjem til os for at være her til i morgen.

Det er en forrygende glad, nyklippet sommerdreng vi har fået hjem.

Og stort set det første han gjorde var at hoppe i badebassinet.

Jeg er snart klar til at holde sommerferie og det tror jeg helt sikkert, at vores sommerdreng også er.

Så er der købt bryllupstøj til ældste og mellemste dreng. De skal have ens tøj på den dag og jeg er ret spændt på, hvad de siger til det. For et par år siden købte vi også ens tøj til dem til en familiefest, men deres smag og ikke mindst mening omkring det kan jo have ændret sig nu. Men uanset hvad, så skal de i tøjet den 8.

Yngstepigen har en hvid kjole som hun hele tiden har sagt, at hun vil have på til brylluppet. Så hendes tøj er klaret.

Allans tøj har vi ikke købt endnu, måske kan han bruge et jakkesæt som han har i forvejen og som han ser total LÆKKER ud i. Jeg håber det.

Jeg skal ud og købe mit tøj med min søster på torsdag. Det skal ikke nødvendigvis være en kjole og det skal ikke nødvendigvis være hvidt. Faktisk er jeg ret sikker på, at det ikke skal være hvidt. Men det vigtigste for mig er, at det bliver noget tøj jeg føler mig godt tilpas i. Så kan jeg faktisk godt undvære flæser og blonder, bare tøjet føles tilpas på min krop.

Og man behøver vel egentlig ikke, at blive gift i en hvid brudekjole. Gør man!?

Jeg har lige spist den ondeste, stærkeste, bedste hvidløgsdressing til aftensmad.

Jeg har lidt ondt af Allan som skal sove ved siden af mig i nat og lidt ondt af mine kollegaer, som skal arbejde sammen med mig i morgen.

Og jeg har faktisk også ondt af alle dem, jeg møder på min vej til arbejde i morgen.

Men … jeg kunne altså ikke lade være!

Så er vi hjemme igen efter at have set Kung-Fu Panda i biffen.

Victor har trukket sig tilbage på sit værelse for at øve sine kung-fu moves.

Jeg tror, at filmen gjorde et godt indtryk på ham

Så kom vi i biografen og se Hancock. En sjov film med Will Smith som spiller en rigtig anti-superhelt, der dog i enden alligevel redder hele dagen.

Efter bifturen tog Allan hjem og jeg mødtes med min veninde. Vi gik til vores stamrestaurant Riz Raz, hvor vi spiste masser af mad med hvidløg i og fik vendt vores egen personlige verdenssituation. Total hygge!

Nu er jeg hjemme igen og kan så glæder mig til i morgen, hvor endnu en biftur venter. Denne gang med Victor, hvor vi skal se Kung-Fu Panda.

Ih altså!

Vi skulle have været i biografen i dag og se Hancock med Will Smith. Men da jeg bookede billetterne i mandags, var jeg så dum at booke dem til lørdag i stedet for fredag. Det fandt vi ud af i dag, da vi stod i biografen og skulle hente billetterne.

Æv!

Nå, men nu ser vi så filmen i morgen i stedet for og umiddelbart bagefter tager jeg en tur i byen med min veninde. Den plan er nu heller ikke så dårlig endda.

I morgen får jeg ny mobiltelefon.

En Sony Ericsson. I sort.

Gade vide om jeg kan holde en første-dag-som-ejer-af-ny-mobiltelefon fridag fra arbejdet i morgen?!

Undskyld!

Men jeg har altså lige ignoreret og slettet 110 requests på min Facebook profil.

Det har været et hektisk døgn for Allan. I går eftermiddag steg Allans temperatur til over 40 og så blev jeg altså temmelig bekymret. Jeg havde allerede haft kontakt til vagtlægen sent søndag eftermiddag, da Allan havde 39,5 grader. Men da Allan er voksen og ikke havde over 40 i feber, måtte han selv tage på skadestuen. Lægevagten kunne ikke komme til ham.

Så tænker man lige, at det er hvad vores skattepenge går til!!!

Da Allan var temmelig sløj af feber og ikke havde lyst til at tage afsted, besluttede vi os for at se tiden an. Hans feber faldt da også, og han fik sovet om natten.

Men i går eftermiddag steg hans feber som sagt igen og han havde også smerter i maven. Jeg ringede til lægevagten endnu en gang og denne gang sagde jeg, at det måske kunne være blindtarmsbetændelse. Og så kom lægevagten.

Det tog ikke lægen lang tid at vurdere, at Allan skulle på hospitalet. Så en times tid efter, blev vi hentet af en ambulance og kørt på hospitalet.

På hospitalet blev Allan undersøgt af en sød og dygtig læge. Hun tog blodprøver, trykkede på hans mave og fik ham sendt til røntgen, da hun på et tidspunkt mistænkede lungebetændelse.

Men det var ikke lungebetændelse. Allan tilbragte natten på hospitalet med et drop med antibiotika og her til morgen kunne lægen så konstatere, at det sikkert har været en slem omgang maveinfluenza som Allan har haft.

Nu er feberen heldigvis væk. Allan har fået medicin han skal tage i det næste stykke tid. Og det bedste … han har det godt og er hjemme igen!