Forunderligt

børn | søndag 29 juni 2008 21:53


Nogle gange er det nærmest skræmmende hvor meget raseri der kan gemme sig i en lille barnekrop. Dels på grund af træthed og dels på grund af at hele verden bare er uretfærdig.

Og det forunderlige er, at i morgen når vi vågner, er alting glemt igen.

Leg på en lørdag

børn | lørdag 28 juni 2008 13:16


Drengene har bygget det gode skib Titanic ud af legoklodser og nu er de i fuld gang med at sænke skibet.

Og når jeg hører på deres samtale under legen kan jeg konstatere, at deres fantasi ikke fejler noget.

Sex and the City

film | fredag 27 juni 2008 18:23


Er jeg den eneste quinde i Danmark, der ikke har set Sex and the City i biografen?

Faktisk har jeg heller ikke set et eneste afsnit af serien, mens den gik på tv.

Og jeg tænker faktisk … er jeg mon gået glip af noget godt der?! 

Morgenradio

musik | fredag 27 juni 2008 14:35


Så bliver der igen noget ved at høre morgenradio, når Lasse Rimmer vender “hjem” efter sommerferien.

Jeg var stor fan af Morgenhyrderne, da de huserede på Radio 100fm. Da de stoppede gik jeg over til at høre morgenradion fra P3, men det har sgu aldrig været helt det samme.

Så jeg glæder mig til, at høre det nye morgenhold i radioen efter sommerferien.

Home alone

børn | torsdag 26 juni 2008 15:09


I dag måtte Victor tage bussen hjem allerede 14.05.

Men ville barnet hjem, da jeg ringede til ham og sagde han måtte gå?!

Den sidste meddelelse jeg har fået fra ham er, at han tager bussen hjem kl. 16.05. Han er åbenbart i fuld gang med en god leg på klubben.

Så jeg får endnu en time for mig selv … som jeg vil bruge på en god bog.

Ringe i hus

bryllup | onsdag 25 juni 2008 19:30


Så har Allan været i Malmø og hentet vores vielsesringe. Og vi er et skridt nærmere vores bryllup :-)

Jeg ved ikke helt med (dårlige) varsler og den slags, men for at være på den sikre side bliver ringene først vist frem efter vores bryllup.

Frederik

bøger | tirsdag 24 juni 2008 21:11


I fødselsdagsgave fik jeg denne bog om Kronprins Frederik. Jeg er nu næsten færdig med at læse den og jo flere sider jeg har læst i bogen, jo bedre et indtryk har jeg fået af Kronprinsen.

Og aftenens udsendelse fra TV2 om Kronprinsen har kun været med til at bekræfte mit indtryk.

Han er måske ikke den mest veltalende af de kongelige, men bogen og udsendelsen giver et portræt af en dybt sympatisk og nede-på-jorden Kronprins, som lader til at have fundet sig selv og affundet sig med at skulle være konge en dag ud i fremtiden.

Og så kan jeg i øvrigt rigtigt godt lide hans udseende, nu hvor han har rundet de 40. Han ser stadig ungdommelig ud, men også mere erfaren og alvorlig. Det klæder ham godt.

Lidt om alt

mitlivnu | mandag 23 juni 2008 10:08


Weekenden er, for mit vedkommende, så vidt muligt blevet tilbragt på sofaen med benet løftet højt.

Jeg var hos fodlægen i lørdags for at få fjernet en knyst, jeg havde på venstre fod. Nu er den væk og mine fødder er godt på vej til at være sommerklar.  Men alting foregå i snegletempo, da det stadig niver lidt i såret, når jeg bevæger mig rundt. Jeg prøver så vidt muligt, at sidde stille med foden løftet. Så kan jeg ikke mærke noget.

I dag får vi leveret de nye havemøbler og også en ny fryser, da den vi overtog efter sælger, viste sig at være en rigtig strømsluger. Allan har taget en fridag i dag, så han kan tømme fryser og lukke op når varerne ankommer.

Denne uge er også sidste uge inden Victors sommerferie starter. Og det er ikke en almindelig skoleuge. Klassen skal holde flyttedag, de får et nyt klasseværelse, de skal holde Idrætsdag og på fredag er der afslutning. Så det bliver en nem og god uge for Victor.

Lige nu er mit næste projekt et brusebad. Med foden pakket ind i plasticposer. Det skal jeg nok kunne få et stykke tid til at gå med.

En hemmelighed

tv | torsdag 19 juni 2008 20:20


Sig det ikke til nogen. Men nu hvor jeg er helt alene hjemme, kan jeg godt fælde en lille tåre over dette program.

Men sig det ikke til nogen … 

Læk

mitlivnu | torsdag 19 juni 2008 18:02


Vi startede på at fylde vand i det nyindkøbte badebassin i går men måtte efter kort tid konstatere, at skidtet lækker.

Så nu går turen tilbage til Metro for at få bassinet byttet til et nyt.

Vi har ikke givet op endnu.

Badetid

hus & have | mandag 16 juni 2008 20:29


Så har vi bare været ude og købe alletiders badebassin til haven. 12.400 liter vand kan der være i det.

Det burde være nok til alle badenymferne i familien.

Så håber vi bare på en varm og solrig sommer som meget gerne må starte … NU!

I can’t make you love me

musik | fredag 13 juni 2008 20:51


Sidder og ser Hit Med Sangen – hvad skal man dog ellers lave sådan en fredag aften?!

Pludselig toner denne smukke sang frem.

Jeg har fundet den her i George Michaels udgave.

Lyt til den, lad freden sænke sig og fæld måske en lille tåre.

Nem start

mitlivnu | fredag 13 juni 2008 17:38


Weekenden starter nemt.

Vi har nemlig bestilt pizza til hele banden.

Sød musik

musik | torsdag 12 juni 2008 21:51


Denne her CD kunne jeg godt finde på at købe.

51nzui3xqnl__ss500_.jpg

Det ville være sød musik i mine ører.

Arbejdsglæde

arbejde | onsdag 11 juni 2008 19:27


Det må være kodeordet i mit liv lige nu.

Jeg kan mærke i min mave, at mit jobskifte var det helt rigtige at gøre. Jeg trives på min nye arbejdsplads, er tilfreds med mine arbejdsopgaver, suger ny viden til mig hele tiden og har det til og med sjovt med mine kollegaer.

Ja, selv maden i kantinen er god!

Til gengæld er jeg stadig godt træt, når jeg arbejdsdagen er overstået. Jeg er stadig i en oplæringsfase og vil være det i et stykke tid endnu. Så min koncentrationsevne bliver virkelig brugt i øjeblikket.

Men det er godt at bruge hovedet på den rigtige måde og når tingene og opgaverne lige så stille falder på plads for mig, ja så er det bare helt perfekt.

Næste side »