Årets sidste dag
På årets sidste dag vil jeg ønske alle der læser med på bloggen et rigtigt godt og lykke bringende nytår.
Jeg håber, at 2008 bliver lige præcis som I ønsker det skal være
På årets sidste dag vil jeg ønske alle der læser med på bloggen et rigtigt godt og lykke bringende nytår.
Jeg håber, at 2008 bliver lige præcis som I ønsker det skal være
Den bedste sang jeg kan komme i tanke om til at ønske godt nytår, er denne her.
Som sidste år har jeg også kreeret en “året der gik” for 2007. Here goes:
Januar
Januar starter med at Allans datter bliver 5 år på årets første dag. Ellers var det vist bare en lang og mørk måned med arbejde.
Februar
Allan tager til Washington D.C. på kursus og ugen efter – helt præcis på min søsters fødselsdag den 17. februar – flyver jeg over til ham og vi holde en uges ferie sammen.
Marts
Den måned hvor Allan og jeg fastsætter vores bryllupsdato – den 8. august 2008 (så er der en chance for, at Allan kan huske den fremover). Også en måned hvor jeg er på hospitalet en del gange. Dels på grund af min astma og dels på grund af forundersøgelser til min næseoperation. Bloggen flytter jeg over i Wordpress – en rigtig god beslutning.
April
Allan har fødselsdag og hans nevø fejrer navngivningsfest. Den 28. april ser vi Ørkenens Sønner i Tivoli. Hylende morsomt!
Maj
Vi er til min venindes datters konfirmation – tænk at hun er blevet så stor! Jeg har fødselsdag og Allan og jeg inviterer familien ud at spise, da vi slår vores fødselsdage sammen. Allan er endnu en gang på kursus – denne gang i Budapest.
Juni
Victor tager på ferie til Kreta med sin far og for første gang i sit liv med flyvemaskine. Allan rejser to uger til USA på kursus – og jeg bliver bare hjemme.
Juli
Juli starter med seminar med mit arbejde på Middelgrundsfortet – en rigtig sjov tur. Og sidst i juli tager vi på to ugers sommerferie med børnene i et lejet sommerhus ved Nykøbing Falster. En rigtig god ferie. Victors farfar dør desværre efter længere tids sygdom.
August
Ferien er slut og skolen starter igen. Jeg bliver opereret i næsen og er derefter sygemeldt i 10 dage. Victor bliver 9 år og Allans søn bliver 7 år og starter i 0. klasse. En stor dag!
September
September gik med arbejde.
Oktober
I oktober måned startede jeg hos diætist, da jeg skal være lækker, smækker og slank til mit og Allans bryllup næste år – og forhåbentlig også i mange år fremover.
November
Allan og jeg er en uge i VORES by – Rom! En dejlig ferie.
December
Allan får nyt job. Denne måned går også med sygdom – ondt i maver, forkølelse, mere ondt i flere maver og mere forkølelse. Heldigvis var vi alle raske juleaften, som for første gang blev holdt hjemme hos os.
Kæresten har besluttet, at han godt kan være bekendt at fremgå ved navns nævnelse her på bloggen.
Så fra nu af bliver han omtalt ved sit navn: Allan.
Ellers ikke noget nyt herfra.
… men de er fandme rare at ha’!!!
Jeg steg i løn pr. 1 november men nåede ikke at få glæde af min lønstigning i novemberlønnen. Det gør jeg så nu med min decemberløn, og i hvertfald indtil regningerne er betalt er jeg RIG, RIG, RIG.
Det er vist også meget godt, for i morgen skal jeg i Fields med Victor, så han kan få den længe ønskede Build A Bear bamse.
Til alle Jer der har siddet hjemme og været bekymret for mig i dag vil jeg sige, at det har sgu egentlig været okay at være på arbejde igen.
Jeg har fået rydtet op i nogle sager og forberedt nogle andre sager til det nye år.
Nu venter en ultrakort arbejdsdag i morgen på ca. 5 timer og derefter en julefrokost hos min søster.
Og så har jeg for resten slet ikke fortalt, at kæresten og jeg lige smutter en lille tur hertil efter nytår. Bare sådan en forlænget weekend.
Jeg glæder mig.
Au revoir herfra.
Så er juleaften overstået og det gik godt. Vi fik flæskesteg som kæresten havde lavet helt perfekt og alt hvad der dertil hører. Kæresten fik mandelgaven – det gjorde Victor og Christian også næsten helt uden snyd.
I år havde vi voksne droppet gaverne til hinanden og spillede gavespil i stedet, men kæresten og jeg udvekslede dog gaver. Jeg gav ham et billede af hans børn og et tilskud til en ny mobiltelefon.
Af kæresten fik jeg de seks første sæsonner af Frasier …

… nu ved jeg godt, hvad jeg skal få de lange mørke januar-aftener til at gå med
Victor fik mobiltelefon, en bog Det Gyldne Kompas, penge, lego, Deal No Deal spil og hele to Monopoly spil, så vi skal have byttet gaver på lørdag. Lørdag skal han også have en Build A Bear bamse for nogle af sine julegavepenge. Jeg har været lidt i tvivl om han ikke er for stor til sådan en bamse, men han bliver ved med at insistere på, at han ønsker sig én af slagsen – så det får han nu.
I dag har min søster og Christian været på besøg og ellers har vi hygget os, spillet spil og gået en tur.
I morgen er der endnu en fridag og derefter skal Victor hjem til sin far – og jeg skal på arbejde torsdag og fredag.
Det var så den jul.
Hvis jeg ikke lige når det i morgen, vil jeg ønske alle der læser med på bloggen en rigtig glædelig jul – gid I alle må få mandlen i morgen
Så kan julefreden også sænke sig over det lille hjem på Amager.
Alle julegaver er købt og pakket ind, der er købt mad og lækkerier ind til de næste dage og juletræet står i stuen – ikke pyntet – men det står der. Og min to-do juleliste er streget ud. I morgen skal jeg lige tage en hurtig tur med støvsugeren, men ellers er hjemmet rengjort.
I aften skal kæresten og jeg slappe af med et par film vi har lejet. I morgen skal vi holde lillejuleaften for kærestens børn og familie og mandag går det løs med juleaften for min familie.
Ha’ en god lørdag aften.
Er jeg den eneste i hele verden der skal på arbejde den 27. og 28. december?
De fleste juleaftener jeg har oplevet i mit liv har været gode. Fyldt med mennesker jeg holder af, dejlig mad og gode gaver. Og heldigvis for det.
Men én juleaften stikker ud som den værste juleaften. Juleaften 2004.
Den juleaften skulle Victor være sammen med sin far. Kæresten skulle holde jul med sine børn hos sin familie, så jeg havde inviteret min mor, far og meget ny-gravide og forkvalmet søster til at holde juleaften hjemme hos mig. Det var første gang jeg selv skulle holde juleaften i min lejlighed og jeg glædede mig.
Ved middagstid, lige inden jeg skulle i gang med at forberede maden, ringede min far for at sige, at min mor var blevet syg. Min far havde det heller ikke for godt og derfor blev de nødt til at melde afbud. Ærgeligt, men jeg tænkte, at min søster og jeg alligevel kunne få en hyggelig juleaften sammen.
Hen på eftermiddagen dukkede min søster op, meget gravid og med meget kvalme. Hun lå på sofaen … og havde kvalme, så vi besluttede os for at droppe flæskestegen, de brune kartofler og hvad der ellers hører til. Hun havde ikke lyst til at spise på grund af kvalmen og jeg gad egentlig ikke lave mad til kun mig.
Det endte med, at min søster og jeg gav hinanden julegaver, spiste lidt ikkejule-mad og derefter sad og så fjernsyn. Sent på aftenen ringede kæresten og sagde, at nu var han på vej hjem til sig selv i en taxa med børnene. Da min søster alligevel lå og småsov på sofaen aftalte jeg med kæresten, at de kørte forbi og hentede mig.
Min juleaften endte alligvel godt. Hjemme i kærestens lejlighed med to trætte men glade børn og alt deres nye legetøj.
I år skal kæresten og jeg holde juleaften for min familie og Victor er her også. Jeg glæder mig meget og krydser fingre for, at alle er raske og kommer.
Victor og jeg er i avisen 24 timer i dag i en artikel der handler om skilsmissebørn.
Klik på “københavn” til højre på 24 timers hjemmeside og læs artiklen.
Jeg synes selv, den er blevet god.
Jeg sidder og ser TV Lorry og de viser et indslag om “de nye fattige”, familier som ikke har mange penge at klare sig for i hverdagen.
Familen i indslaget består af en mor og hendes datter på 15 år og søn på 13 år. Faren er død.
Moren er førtidspensionist og pga. sin sygdom har hun ikke mange kræfter til at klare hverdagen. Børnene går med aviser og de penge de tjener på det, indgår i den almindelige husholdning, lige bortset fra de 100 kr. børnene hver får til deres mobiltelefon.
Datteren køber ind og laver mad hver aften, da moren ikke har kræfter til det. Indkøbene skal helst koste under 70 kr. Det er familiens rådighedsbeløb hver dag. Og fordi pengene er små i familien har de indført, at der ikke gives fødselsdags- eller julegaver efter man er fyldt 14 år. På drengens værelse er der hverken tv, playstation eller computer, som der ellers er på de fleste børneværelser.
Før indslaget havde jeg faktisk ondt af mig selv og min egen slunkne decemberøkonomi.
Det har jeg ikke mere!