80′er aften på DR2

mitlivnu | lørdag 30 juni 2007 13:51


Så er der dømt 80′er aften på DR2. Det skal jeg helt sikkert se!

Men … en aften i selskab med 80′erne og med DR2 – er jeg mon ved at blive gammel?!

Fredagsfred

børn | fredag 29 juni 2007 18:14


blogbilleder-044.jpg

Så har fredagsfreden indfundet sig i det lille hjem – godt hjulpet på vej af Disney Sjov og Kinder Æg :-)

Ferietid

børn | torsdag 28 juni 2007 11:25


I morgen starter 7 ugers sommerferie for Victor.

Suk… man skulle være 8 år igen og på vej mod de 9 og 3. klasse.

For tidlig sommer

mitlivnu | onsdag 27 juni 2007 17:08


Nåh ja, så fik jeg lige leget for tidlig sommer og som resultat af det, har jeg reddet mig en omgang blærebetændelse.

Jeg har fået penicillin som jeg skal tage i 6 dage og lige nu ligner det en hjemmearbejdsdag i morgen, hvis ikke pillerne virker hurtigt. Synes vi har for travlt på arbejdet i øjeblikket til at jeg kan tage en sygedag og jeg ved, at jeg har noget arbejde liggende som jeg sagtens kan lave hjemmefra.

Lige nu sidder jeg i sofaen med dynen godt pakket omkring mig og venter på at kæresten skal komme hjem med mad.

Når jeg kigger ud af vinduet på regn og blæst kunne jeg godt lige ønske mig tilbage hertil:

2006-efterar-049.jpg

Kvaliteten er vidst ikke for god – men billedet er fra Gran Canaria 2006

Udbrud

mitlivnu | tirsdag 26 juni 2007 16:43


Nogengange er livet bare pissehamrendemøgfucking uretfærdigt!

Så kom jeg ud med det!

Godt så!

Om lidt

mitlivnu | mandag 25 juni 2007 16:36


Om lidt skal kæresten og jeg til at lave aftensmad. Vi har holdt fri i dag og har stort set ingenting lavet. Bare slappet af.

Og om lidt starter en ny arbejdsuge for os og også en uge med vores børn. Victor kommer hjem i morgen, på onsdag kommer kærestens datter og i weekenden er alle børnene samlet igen. Det er et stykke tid siden, at kærestens børn har set deres far, da han jo har været i USA i 2 uger, så jeg er sikker på at der bliver gensynsglæde når de ser ham igen.

Af samme grund har vi planlagt lidt forud og aftalt, at kæresten er sammen med sine børn lørdag og jeg er sammen med Victor.

Søndag skal mor her selvfølgelig se prinsessebarnedåb, ingen tvivl om det!

For resten smagte jeg min Starbucks kaffe i går – den smagte himmelsk!

Kæresten hjemme igen

mitlivnu | søndag 24 juni 2007 11:40


Så er kæresten hjemme igen. Og se så lige her hvilken vidunderlig gave han har medbragt til mig:

blogbilleder-041.jpg

Kaffe fra Starbucks. Så kan livet ikke blive bedre :-)

Han ligger og sover lige nu – er vidst stadig på L.A. tid - men jeg tror snart, at jeg vækker ham.

To-do liste inden kæresten kommer hjem

mitlivnu | lørdag 23 juni 2007 08:50


- gøre rent i hele lejligheden

- handle ind til lækker aftensmad til søndag og mandag

- købe fødselsdagskort til den fødselsdag vi skal til i aften – hvis kæresten ikke er for træt

- gøre mig selv lækker til jeg skal hente kæresten i lufthavnen

- gå ud til lufthavnen og nyde en kop kaffe fra Starbucks inden flyet lander

- tage i mod kæresten med kys & kram

Men først skal jeg altså lige nyde tanken om, at jeg har fri de næste tre dage.

Det bliver helt sikkert en rigtig god weekend.

Sommerfest

mitlivnu | fredag 22 juni 2007 19:09


Er lige kommet hjem fra sommerfest på Victors SFO. Et godt arrangement hvor vi skulle have vores egen mad med og kunne købe øl/vand og kaffe/kage for billige penge.

Victors far var med, vi var meget dovne og købte pizza med fra pizzariaet som ligger lige overfor skolen. Nogengange kan man jo godt gøre det lidt nemt :-)

Victor så vi ikke meget til – han løb rundt det meste af tiden og legede med sine kammerater – dog kom han forbi bordet en gang i mellem for at få en bid pizza og lidt at drikke.

Der var optræden af en hel masse dygtige dansepiger fra SFO’en – de havde øvet sig godt og lavede et fint show.

Nu er jeg så hjemme igen, sidder i sofaen og er bare glad for at Victors far og jeg begge kan deltage i sådan nogle arrangementer og have det hyggeligt sammen i et par timer.

Vi kan se at Victor nyder det og det er guld værd.

p.s. Om 21 timer lander kæresten i Kastrup!

Beatles In My Life

musik | torsdag 21 juni 2007 18:27


På trods af at de stort set nåede at bryde op som band, som jeg kom til verden, har jeg altid godt kunne lide The Beatles.

Jeg har aldrig haft en yndlings-Beatles – men Paul McCartney var jeg måske alligevel lidt forelsket i dengang, i hvert fald syntes jeg, at han så godt ud i de tidlige Beatles-dage. John Lennon var fascinerende og mystisk, George Harrison var sød og Ringo Starr var sød og fjollet.

Mit første møde med dem var i folkeskolen hvor vores engelsklærer brugte deres tekster til hjælp til at undervise os. Da lærte jeg både deres musik og ikke mindst tekster godt at kende.

Min veninde og jeg havde mange sjove timer sammen hvor vi sad og sang med på Beatles sange og vi prøvede sågar at indspille en selv ved hjælp af hele to båndoptagere. Det var Elanor Rigby vi kastede os ud i. Det lød måske ikke så godt, men vi havde det sjovt.

Senere i 1988 da jeg var Au Pair i England med samme veninde, fik vi muligheden for at komme til Liverpool i en uge. Vi tog af sted og selvfølgelig skulle vi på en Beatles rundtur mens vi var der.

Billederne er fra turen i maj 1988 – det er mange år siden. Derfor er kvaliteten ikke den bedste.

img_0001.jpg

Elanor Rigby og en noget yngre udgave af mig

img_0002.jpg

Veninden foran en Beatles udstilling

I 1995, mener jeg at det var, sendte DR en dokumentar om The Beatles i flere afsnit. Den har jeg selvfølgelig optaget og jeg har også flere Cd’er med dem.

I øjeblikket har TV2 Charlie Beatles-uge om The Fab Four og det er fedt at se og høre dem igen.

Og finde ud af hvor genialt et band de i virkeligheden var.

Altså

mitlivnu | torsdag 21 juni 2007 17:00


Nu må det godt snart begynde at regne, så mine blomster i altankasserne kan få lidt vand.

Og så er der i øvrigt under 48 timer til at kæresten lander i Kastrup.

Time goes by so slowly …

Bad timing

mitlivnu | onsdag 20 juni 2007 14:52


Kæresten har været væk nu i 10 dage så der har intet sjov eller ballade været i sengen. I hvert fald ikke meget!

Og nu har jeg lige opdaget, at hans hjemkomst falder sammen med den tid på måneden.

Så i stedet for en hot, lækker og sexet kæreste vil det være en træt, sur og småhysterisk kæreste der tager i mod ham i lufthavnen lørdag eftermiddag.

Det må være det man kalder bad timing!

Kan man savne på forskud?

børn | tirsdag 19 juni 2007 21:05


Min søn har været her i 10 dage nu og vi har stort set tilbragt alle dagene sammen, kun os to. Det har været 10 dejlige dage.

Nu ligger han og sover og i morgen skal han hjem til sin far.

Jeg savner ham allerede.

Stankelben

mitlivnu | tirsdag 19 juni 2007 19:48


Jeg er panisk bange for stankelben. Eller måske panisk bange er et lige stærkt nok udtryk men jeg kan ved gud ikke lide de der mærkelige, lange, underligt udseende insekter. Bare jeg får øje på et af slagsen på lang afstand, kan jeg ligefrem føle de der lange ulækre ben kravle rundt på mine arme og ben.

I dag havde jeg så et stankelben i mit køkken. Faktisk har det været der lige siden i går aftes men jeg kunne ikke få mig selv til at prøve på at fjerne det. Det var simpelthen for uoverskueligt.

Men i eftermiddags skulle det være. Jeg havde ikke lyst til stankelben i min aftensmad. Så med hjælp fra et målebæger (som efterfølgende er vasket godt og grundigt af) og en CD (som jeg overvejer aldrig at røre ved igen) fik jeg stankelbenet vippet ud af køkkenvinduet. Vinduet havde jeg åbnet så meget jeg kunne for at være helt sikker på at insektet kom ud!

Og jeg er helt sikker på, at mens jeg slap det ene ud så fløj et andet ind ad vinduet.

Man kan aldrig vinde …

Lykken er…

mitlivnu | tirsdag 19 juni 2007 13:41


Lykken er

blogbilleder-035.jpg

at få blomster fra kæresten

blogbilleder-039.jpg

når han er langt væk hjemmefra

blogbilleder-036.jpg

Næste side »