Min mor er ikke særlig god til at smide ud eller skille sig af med ting. Nogle gange prøver hun at rydte op, men de fleste ting kan hun ikke få sig selv til at skille sig af med. Så hun gemmer på tøj, udklipsbøger, breve, bøger, små nipsgenstande og forskellige ting og sager fra dengang min søster og jeg var små.

Jeg selv, derimod, har altid været udstyret med et godt udsmidningsgén. Flere sække har jeg hårdhændet smidt ud af børnenes legetøj – for at der skulle blive plads til nyt legetøj – og af mit eget og sønnens tøj. Jeg synes også, at jeg har nemt ved at smide mere personlige ting ud som f.eks. breve, papirer og andre ting. Og tit har jeg drillet min mor med, at hun netop har svært ved at få rydtet ud i sine ting.

Indtil i dag …

Lejligheden er lille og der er ikke meget plads til vores ting efterhånden. Så i dag, mens kæresten var væk, ville jeg rydte op i mine skuffer og dermed få en skuffe tømt helt så kæresten kunne overtage den.

Starten gik sådan set også meget godt … indtil jeg faldt i staver over gamle postkort, fødselsdags- og julekort, personlige papirer og gamle kalendere. Og jo mere jeg læste i alle disse ting og sager jo mindre kunne jeg få mig selv til at smide det ud.

Enden på det blev, at jeg ikke fik tømt den skuffe som jeg havde planlagt. Så kæresten mangler stadig plads til sine ting.

Om et stykke tid vil jeg gøre et forsøg igen og om et stykke tid vil jeg også fortælle min mor om det. Så kan det blive hendes tur til – endelig – at drille mig lidt tilbage.

Dele af Faxe-tribunen står med ryggen til dagens kamp i starten af første halvleg i protest over Vejle-kampen og måske bare i protest over at holdet har spillet generelt dårligt i meget lang tid.

Og det er da en langt mere fredelig aktion end at smadre spillerbussen i ren frustration.

Men helt ærligt! Det er sgu da lidt barnligt. Vend Jer om og støt Jeres hold. De har brug for det!

Så er lejligheden gjort rent, vaskemaskinen er i gang og jeg har handlet ind.

I aften står skal der laves sund mad til mig og – om muligt – endnu sundere dessert til kæresten og jeg, når han engang kommer hjem.

Der er købt frugt og grøntsager ind til aftensmad og dessert.

I den sidste uges tid har jeg undersøgt forskellige muligheder for hjælp til slankekur og kostomlægning. Jeg har været på Vægtvogternes hjemmeside og hos De Danske Vægtkonsulenter, Herba Life og Slankedoktoren. Og jeg har læst om forskellige diætisters forslag til at tabe sig på.

Det de alle sammen har til fælles er, at det koster penge at tilmelde sig hos dem. Større og mindre beløb for at få gode råd, opskrifter og andre redskaber til at tabe sig. Penge som jeg ikke synes, at jeg har lyst til at betale for at få ting at vide, som jeg godt ved det meste om i forvejen. Og et eller andet sted tror jeg ikke, at jeg vil føle mig mere forpligtet til at tabe mig fordi jeg har betalt en masse penge for det.

Så jeg er nået frem til, at jeg skal klare det på egen hånd og at den eneste jeg skal føle mig forpligtet overfor er mig selv!

Og nu er det vidst tid til at hænge vasketøj op

Så er vi kommet hjem efter at have set Ørkenens Sønner – En Sang Fra De Varme Lande.

De var sjove og sjofle på deres helt egen elegante måde og uden at røbe for meget kan jeg sige, at ordet slikkepind og Matador aldrig vil blive det sammen igen.

Tror at jeg bliver nødt til at købe et par nye bukser i dag!

Kæresten og jeg gik i biografen i dag og så Next med Nicolas Cage. En okay film men absolut ikke den bedste film jeg har set.

Vi så forfilm til Pirates of The Caribbean. Den skal jeg ind og se men … jeg skal liiige ha’ set 1′eren først. Jeg så 2′eren sidste år men har endnu den første film til gode.

Og så lige en rigtig god weekend til alle der kigger med hos mig

Kæresten har lige opdaget, at han kan se Ekstra Bladets side 9 pige på tv’et med vores harddisc optager!

Nu ved jeg så hvor jeg kan finde ham, hvis jeg vil ham noget!

De kloge siger, at det har været årets første sommerdag i dag. Varmt har det været med masser af sol og for mig er weekenden så godt som startet.

Lige en kort arbejdsdag tilbage i morgen og efter arbejde skal jeg i biografen med kæresten og se denne film.

Lørdag skal jeg med kæresten, hans bror og kone ind og se disse gæve gutter live. Indtil nu har jeg kun set dem i fjernsynet, men jeg glæder mig meget til at se dem i levende live. Showet har fået gode anmeldelser og jeg synes at de er hylende morsomme så jeg er sikker på, at jeg ikke bliver skuffet.

Og lige nu … glæder jeg mig bare til kæresten kommer hjem!

Kærestens søn er lige lagt i seng og sover sødt nu. Far og søn har haft en dejlig dag med fodbold, lasagne, koldskål og pokemonkort. Så bliver det vidst ikke meget bedre

Jeg ved, at jeg har slugt mange bitte-små mærkelige flyvende væsener mens jeg cyklede afsted.

Jeg må lære at cykle med munden lukket!

Sidste eftermiddag og aften med sønnen inden han skal hjem til sin far i en uge.

Men … vil sønnen være sammen med sin mor?

Nej! Han vil hellere hjem til en kammerat og lege.

Så … snøft!

Jeg er en stor fortaler af deleordningen 50/50 når man efter et brud eller skilsmisse skal finde ud af hvor barnet skal bo. Jeg tror fuldt og fast på, at det er en ordning som kan fungere godt både for børn og forældre, bare man lægger lidt kræfter og kærlighed i det.

Men … alligevel kan tvivlen nage mig, bare en gang i mellem.

Forleden dag skulle sønnen afleveres hjemme hos os efter en uge hos sin far. På grund af påsken foregik det ikke som det plejer på SFO’en, men sønnens far kom herhjem og afleverede ham. Og for en gang skyld var sønnen meget ked af det, da han skulle sige farvel til sin far. Han græd og da faren var gået tog det et stykke tid at trøste ham og få ham til at tænke på noget andet.

Men som resten af dagen gik tænkte jeg, at han var o.k. igen, da han virkede glad og tilfreds. Men en halv time efter han var kommet i seng kom sønnen grædende ind i stuen og sagde, at  han ikke kunne sove fordi han savnede sin far. Enden på det blev, at han fik lov til at ringe hjem til sin far for at sige godnat. Det hjalp og kort tid efter faldt sønnen i søvn.

Dagen efter var der intet at mærke på ham, heldigvis.

Men jeg er så fandens god til at gennemanalysere sådan nogle episoder, så jeg har tænkt og tænkt over hvad det var, der lige præcis gik galt denne gang. Hvad det var der gjorde det så svært for sønnen at sige farvel.

Var det fordi “farvel”situationen var anderledes end den plejer at være? Fordi han lige havde holdt nogle dejlige fridag med sin far? Eller simpelthen fordi han har brug for sin far på en anden måde end før? Og hvis det er det sidste, skal vi så begynde at overveje at lave 50/50 ordningen om?

Ja, jeg ved det godt! Jeg ser sandsynligvis problemer der slet ikke er der – og umiddelbart virker det også som om, at det var en enkeltstående episode.

Alligevel kan tvivlen nage mig. Gør vi nu det rigtige for vores søn? Svaret får vi sikkert først om mange år. Indtil videre kan vi kun gå ud fra, at så længe sønnen trives og er glad, så må det være det rigtige vi gør!

Og jeg er stadig en stor fortaler af deleordningen 50/50!

Jeg er alene hjemme i et par timer, hvilket jeg slet ikke burde være lige nu.

Men drengene er taget med sønnens far hjem for at lege der og kæresten og hans datter er gået på legeplads.

Så jeg nyder stilheden efter at have rydtet op på børnenes værelse, så jeg kunne komme til at støvsuge på gulvet. Nu ser der helt nydeligt ud derinde – så længe det nu varer!

Senere i dag venter lidt lektielæsning med sønnen – håber at det kan foregå uden alt for meget brok.

Men lige nu vil jeg fortsætte med at nyde … stilheden.

Så er spændingen udløst! 

Vi venter i spænding …