Operation Påskeglad
Så har jeg fået sendt min pakke afsted – jeg kan røbe så meget, at den er på vej til Fyn
Så har jeg fået sendt min pakke afsted – jeg kan røbe så meget, at den er på vej til Fyn
Kæresten fortalte mig i dag, at han skal til USA igen. Denne gang til L.A. på et fjorten-dages kursus. Min første indskydelse var, for fanden, jeg tager med. En uges ferie i L.A. kan man da ikke sig nej til. Jeg kunne jo bo med kæresten på hans hotel og “kun” betale for flybillet og lommepenge. Jeg kunne – i mangel af feriedage – tage mig en uges ferie og selv betale. Jeg kunne …
Men, men, men … fornuften får mig til at blive hjemme denne gang. Hvis jeg skal være ærlig, og det skal jeg jo, har jeg ikke penge til at tage afsted én gang til. I hvert tilfald ikke lige nu. Og det regnestykke der hedder feriedage kontra skoleferie går sgu heller ikke så nemt op. Sønnen har på et skoleår (lang) sommerferie, efterårsferie, juleferie, vinterferie, påskeferie og enkelte feriedage. Da jeg er offentlig ansat og har sølle seks ugers ferie om året at gøre godt med, bliver jeg nødt til at passe på mine feriedage. Jeg vil jo også godt holde fri med sønnen.
Nåh, enden på det her bliver, at jeg kysser kæresten farvel, når han drager afsted til USA næste gang – og håber på, at jeg får muligheden for at komme med en anden gang.
Min søster har lige været herhjemme med sin søn på lige straks – til august – to år.
Og ved I hvad, drengen kan sige moster nu. Ja, den er god nok, han sagde det højt og tydeligt: mdå!
Jeg er en pavestolt moster nu
Kæresten har fået nyt legetøj printer.
Efter aftensmaden hørte jeg mig selv sige til ham: “Jeg vasker op, skat. Gå du bare i gang med at installere printeren!”
Jeg har ikke dårlig samvittighed over noget og jeg fedter heller ikke for noget.
Så må det jo være ægte kærlighed.
Solen skinner – vi har fri, kæresten og jeg. Når jeg sidder her og kigger ud af vinduet får jeg sommerferie-fornemmelser.
Vores altan er færdig nu og frigivet til brug, nu mangler vi bare nogle altan-møbler derude. Og det er lige præcis hvad vi ønsker os i fødselsdagsgave. Jeg glæder mig til vi kan sidde derude og spise eller bare sidde og nyde solen med lidt godt at drikke. Heldigvis har vi sol om dagen på altanen, så på en god solskinsdag kan man godt sidde derude og få en god sommerkulør.
Lige nu nyder jeg bare, at jeg kan hænge vasketøj til tørre på altanen. Det er først nu jeg kan gøre det, den gamle altan var alt for lille til tørrestativet.
Om lidt skal vi spise og sørme om ikke der er rødvin til maden i aften
Ha’ en god torsdag aften derude – jeg ved at jeg vil.
Radio 100fm har i øjeblikket en reklame for blivfisker.nu!
En gut skråler ind i mikrofonen, at han er en “rock ‘n roll fisker og kutterminister”!
Jeg havde muligvis en idé om det i forvejen, men nu ved jeg med sikkerhed, at jeg aldrig skal være fisker.
Er det bare mig eller er der pollen i luften nu?
Det kradser og klør i næsetippen og jeg nyser og nyser …
Fuck!
Sønnen har en legekammerat med hjem i dag.
På vej hjem fra skolen siger kammeraten til sønnen: “Din mor er en pige”!
Sønnen svarer: “Nej! hun er ikke en pige, hun er min mor”!
Dér kan man bare se!
Eftermiddagen har været noget nær perfekt. Efter frokost gav vi kærestens – meget aktive - børn overtøj på og gik ned til Kastrup Søbad. Vi havde taget noget at drikke og lidt guf med og vi fik også en is nede ved Kastrup Havn.
Børnene løb rundt og fandt sten og plukkede blomster, kæresten og jeg kyssede og holdt i hånd. Solen skinnede … så er tilværelsen lige til at holde ud.
Efter Kastrup Søbad gik vi hen og tog bussen hjem til børnenes mor for at aflevere børnene. Derefter hen og handle ind og nu er vi hjemme igen.
Snart skal vi til at lave aftensmad, men inden da vil jeg lige kysse lidt videre med kæresten, for vi er helt alene hjemme
Min slankekur går bare røvdårligt lige for tiden. Jeg har rygrad som en regnorm. Eller som blød nougat.
Én eller anden: Gi’ mig et spark bagi, så jeg kan komme i gang igen!!!
Jeg har været ude og spise frokost med min veninde i dag. Det er over to år siden vi sidst har været sammen – kontakten har vi holdt via e-mail og sms.
Men … da vi sad på Ritz Ratz og spiste var det som om, at det var 5 minutter siden vi sidst havde været sammen. Kærester, børn, (sviger)familier, arbejde og alt muligt andet blev der snakket om – og det var bare skidehyggeligt.
Jeg håber ikke, at der går to år mere til vi ses igen.
I påsken skal jeg høre radio. Lige fra skærtorsdag til 2. påskedag. 100fm sætter i påskedagene den ultimative top 100 sammen over de mest ønskede musiknumre fra 80′erne – og da det jo bare er det bedste musik, har jeg allerede lavet en top tre over mine favoritnumre.
Det var svært. Jeg kunne lige så godt have lavet min egen personlige top 100, så mange gode numre er der at vælge imellem. Jeg endte med at skrive følgende ned:
1. Frankie Goes To Hollywood med Relax
2. Pet Shop Boys med Always On My Mind
3. Erasure med Give A Little Respect
Det var musik der gjorde mig glad i 80′erne.
Det er børneweekend – men ikke en almindelig børneweekend. Faktisk er det en lidt amputeret børneweekend.
I morgen formiddag kommer sønnens far og henter sønnen. De skal nemlig til Fyn på søndag for at fejre farfars fødselsdag. Grunden til at sønnen bliver hentet allerede i morgen er, at moren – mig – skal ud og føjte i byen med en veninde, som jeg ikke har set i over to år. Dét glæder jeg mig rigtigt meget til.
Kærestens søn skal i skole i morgen. De har haft et projekt hele denne uge, hvor de har opbygget deres eget samfund og i morgen er det så forældrenes tur til at komme på besøg i deres “by” og se hvad de har fået opbygget gennem ugen. Kæresten har lovet at tage videokameraet med så jeg også kan få et kig med, når jeg kommer hjem.
Søndag bliver som den plejer lige bortset fra, at vi “kun” har to børn hjemme.
Nåh, men nu vil jeg starte på min weekend, den er tiltrængt.
Og nej, jeg skriver ikke om Spice Girls – men om en bog som jeg fik i gave i går. Bogen er Emma Gads Takt og Tone.
Og fra den vil jeg jeg citere lidt om mænd der forfalder til gnavenhed:
Husherren bør vogte sig vel for at henfalde til den almindelige mandlige Skødesynd at være gnaven og ubehagelig eller tvær og tavs til daglig i Hjemmet, alt mens han viser sig fra den muntre og behagelige Side, saa snart han færdes blandt Fremmede. Intet bidrager i højere Grad til at berøve Dagliglivet dets kærlige Fortrolighed og gode Humør.
I Hjem, hvor saadan Gnavenhed er en tyngende Plage, maa naturligvis Hustruen gøre, hvad hun formaar, for at udviske den og faa Børnene til at forstaa, at Gnavenhed i Hjemmet er en saare almindelig Egenskab hos ældre Mænd. At tale til Manden om det, vil neppe føre til noget Resultat. Naar Mænd først er blevne gnavne, er der ingen vej tilbage. Men for dem, der endnu ikke er blevet det, kan der være Grund til et advarende ord, for Gnavenhed er som oftest kun en daarlig vane, som har ødelagt mangt et Samliv og maaske er en af de hyppigste Aarsager til Ægteskabets Ruin.
Så mænd, nu ved I det – tag Jer sammen og stop det gnavenhed!! Vi gider det ikke!
p.s. jeg fik bogen af kæresten – gad vide om han prøver at fortælle mig noget?!