Jeg slap heldigvis i denne omgang, men det har været en hård dag på arbejdet med mange tårer - men også med mange kram og knus. Vi har været gode til at tage os af hinanden.
To kollegaer i mit kontor er blevet fyret – eller som det så fint hedder – de har fået et partshøringsbrev.
Jeg håber ikke, at jeg skal opleve en dag som denne igen foreløbigt.
Jeg skal til MUS i morgen. For de uindviede er det en MedarbejderUdviklingsSamtale. En samtale man holder med sin nærmeste chef – i mit tilfælde min souschef. En samtale hvor man under fire øjne diskuterer hvilke arbejdsopgaver man har haft i det forgange år, hvilke opgaver man gerne vil have i det kommende år og hvilke kurser der skal til for at udføre disse opgaver. Det er hvad en MUS er, sådan helt kort fortalt.
Det er ikke første gang jeg skal til MUS. Jeg har prøvet det en del gange nu. Og jeg må med skam meddele, at jeg i år ikke har udfyldt samtaleskemaet, men blot gået det løst igennem. I år kan jeg ikke liste en hel masse fancy kurser op, som jeg gerne vil deltage i. Jeg kan ikke komme med forslag til alle mulige spændende opgaver jeg gerne vil løse/overtage. Jeg kan ikke komme med forslag til spændende og/eller udviklende projekter for kontoret … eller mig selv for den sags skyld.
Måske fordi jeg er kørt lidt træt i mit arbejde. Måske fordi jeg er tilfreds med arbejdet som det er. Måske fordi … ja, hvem ved …
Torsdag og fredag har jeg været på kontorseminar med mit arbejde.
Vi lagde ud med fælles morgenmad på arbejdet, og derefter blev vi transporteret i bus til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det er mange år siden jeg har været på museet, og fra mine teenageår husker jeg det som et kedeligt sted, men det var nu meget godt at gå genopfrisket noget vikingehistorie. Vi var sgu ret seje, dengang for mange år siden!
Efter vikingerne stod den på frokost, og derefter gik vi de 3 km. til hotellet langs fjorden. En smuk tur. Resten af dagen gik med faglige indlæg.
Om aftenen var der lækker middag, og der efter skulle vi på speed-knowing. Vores kontor er i øjeblikket opdelt på 2. og 4. sal, men i oktober måned flytter vi sammen på 2. sal. Og derfor mente festudvalget, at vi skulle lære hinanden lidt bedre at kende. Det foregik med, at vi blev sat overfor hinanden ved to langborde. Hvert par fik fire spørgsmål at stille hinanden, og efter fem minutter rokerede man så videre til sidemanden overfor. En rigtig sjov måde at lære hinanden bedre at kende på – specielt efter at vi alle havde fået et par glas hvid- og rødvin til middagen.
Resten af aftenen gik med billard og diverse brætspil i kælderen, mens god musik strømmede ud af jukeboxen.
Fredag var det en flok trætte kollegaer, der tog hul på den sidste faglige del af seminariet. Og klokken 15 var seminariet slut.
Sjovt nok har jeg altid utrolig svært, ved at hive mig selv op og tage af sted til den slags ting. Men når jeg først er der, så bliver det som regel sjovt og hyggeligt alligevel. Men det er nu godt, at være hjemme igen hos mand og børn igen.
I dag har mellemstedrengen været til fødselsdag. Jeg har købt årets første julepynt – men sikkert ikke det sidste! Og om lidt er der Dirty Dancing i fjernsynet. Så kan det vist ikke gå helt galt.
I dag var det i hvert fald jul i kantinen på mit arbejde.
Der var pyntet op med julekugler og nissemænd, julemusikken tonede ud af højttalerne, og menuen stod på flæskesteg, hvide og brune kartofler, rødkål, brun sovs og syltede agurker. Og kantinelederen sad i kassen iført mistelten-hårbøjle.
Gid det var den 24. juni hver dag!
I dag har jeg arbejdet hjemme med noget statistik, som gerne skulle være klar til i morgen.
Da jeg havde fred og ro til det, arbejdede jeg koncentreret fra kl. 8.30 til 17.30 – dog med indbyggede spise- og tissepauser, og jeg blev færdig med det jeg skulle.
Dejligt, at jeg har mulighed for at arbejde hjemmefra en gang i mellem.
Computerproblemer er hvad vi har haft på arbejdet i dag.
Klokken ca. 10.30 fik hele huset at vide, at der skulle lukkes ned for pc’erne. NU!
Klokken 11.00 blev vi alle samlet i kantinen, og fik at vide hvad der var galt.
Klokken 14.00 gav direktionen kage, for at holde humøret hos os medarbejdere oppe.
Og klokken 14.18, da computerne stadig ikke virkede, tog jeg hjem.
Sådan nogle dage bliver alt bare vendt på hovedet, synes jeg. Så jeg håber, at skidtet virker igen i morgen.
I dag fik jeg et lift hjem af min kollega. Ren luksus, og til og med var jeg hjemme en time før normalt.
I morgen arbejder jeg hjemme, da jeg skal lave statistik. Og det er nu en gang bedst at lave hjemme i fred og ro, i stedet for i det åbne kontorlandskab på arbejdet.
Det er også ren luksus, at kunne arbejde hjemme, når man har brug for det.
Helt ærligt! Burde det ikke vedtages ved lov, at man om vinteren – fra midt-oktober til midt-marts mødte på arbejde fra kl. 10-14. Selvfølgelig med fuld løn! Så kunne man tage til og fra arbejde, mens det var lyst.
Det gad jeg godt!
Vores IT har ikke virket på arbejdet i dag. Og resultatet er, at jeg stort set intet har fået lavet, da næsten alt mit arbejde foregår via e-mails og et elektronisk sagsbehandligssystem.
Da jeg gik hjem, var systemet endnu ikke kommet helt op at køre, så jeg krydser fingre for at skidtet virker igen i morgen.
Det er bare drøn-frustrerende ikke at kunne lave noget, når man faktisk gerne vil.
Note til mig selv: Sid ikke i sofaen med den bærbare og vigtige papirer spredt ud over det hele, når du arbejder hjemme. Det får du ondt i nakken af!
Altså! Det burde vedtages ved lov, at man har ret til en ekstra uges ferie for at komme sig oven på den første arbejdsdag efter ferien!
Det må være kodeordet i mit liv lige nu.
Jeg kan mærke i min mave, at mit jobskifte var det helt rigtige at gøre. Jeg trives på min nye arbejdsplads, er tilfreds med mine arbejdsopgaver, suger ny viden til mig hele tiden og har det til og med sjovt med mine kollegaer.
Ja, selv maden i kantinen er god!
Til gengæld er jeg stadig godt træt, når jeg arbejdsdagen er overstået. Jeg er stadig i en oplæringsfase og vil være det i et stykke tid endnu. Så min koncentrationsevne bliver virkelig brugt i øjeblikket.
Men det er godt at bruge hovedet på den rigtige måde og når tingene og opgaverne lige så stille falder på plads for mig, ja så er det bare helt perfekt.
En bemærkning på kontoret i dag, fra en kollega til en anden, lød sådan her:
“Du har ikke fået endetarmsåbningen med!”
I morgen starter jeg på nyt job.
Der er sommefugle i maven, men jeg kan mærke at det er de gode sommerfugle.
Nu vil jeg snart til at finde min seng, så jeg kan være helt frisk og klar til i morgen.
