Weekenden er – som den næsten altid gør – fløjet afsted. Den tyvstartede faktisk i torsdag, hvor Victor tog hjem til sin far og sov der til lørdag. Fredag aften skulle Victor holde sin fødselsdag hos sin far, derfor sov han der to nætter.

I går var vi så til 18 års fødselsdag. Allans nevø blev 18 år, og det er den 2. 18 års fødselsdag vi er til på et halvt år, og til begge fødselsdage er der blevet serveret lækker kinesisk buffet. Gad vide om det er en trend blandt de 18 årige med kinesisk fødselsdagsbuffet?

Og endnu en fødselsdag ventede i dag for Allans børn. Mellemstedrengen blev 10 år sidst i august, og det skulle fejres hos børnenes mor i dag. Derfor blev børnene afleveret allerede kl. 16 hos deres mor. Victor har været i biffen med moster og Christian og set Toy Story 3. Og det var et hit.

Nu er weekenden så godt som overstået. Tilbage er at smøre madpakke, drikke en kop aftente og få Victor i seng ved 21 tiden – og mig selv en times tid senere.

… og hvad går tiden så med? Der er langt mellem indlæggene på bloggen, og endnu længere mellem de lange indlæg.

I øjeblikket går det meste af min computer-tid på Facebook. I grunden et mærkeligt sted, hvor man er i kontakt med hinanden – men alligevel en overfladisk kontakt. Hvor man kan have mange venner – og alligevel ingen venner. Og man kan få kontakt til mennesker, som man ikke har mødt IRL, for nu at bruge et godt “dansk” udtryk.

På Facebook er jeg venner med familiemedlemmer, nuværende og tidligere kollegaer, klassekammerater, veninder, de norske piger fra Au-Pair tiden i England og de engelske venner vi mødte dengang. Colin er én af de engelske venner, og gennem ham er jeg på Facebook også blevet ven med hans søster og hans far på 78 år. Jeg har aldrig mødt hans søster (A) i virkeligheden, og jeg kun hilst på hans far (LI) én eneste gang for 20 år siden. Derfor er det interessant, at lære LI at kende bid for bid gennem de små kommentarer vi skriver til hinanden på Facebook, og gennem de billeder LI lægger ud på sin profil. Et helt liv bliver rullet ud lidt efter lidt.

LI kom ud at sejle som 16 årig, og sejlede i 9 år jorden rundt lige fra Vestindien til de britiske øer til polarcirklen. Rundt om i middelhavet og til orienten og fjernøsten. Efter LI var færdig med at sejle, tog han en uddannelse og arbejdede som tegner for forskellige magasiner. LI har bl.a. tegnet dette …

… og mange andre imponerende tekniske tegninger – og flere smukke julekort og malerier af det engelske landskab.

Udover sit tegnetalent spiller LI også klaver, og er den stolte ejer af 4 store teleskoper, da astronomi er en af hans store passioner. Nu om dage bliver teleskoperne dog ikke brugt så meget pga. af LIs alder.

LI har været gift med J i over 50 år og de har som sagt 2 børn, Colin og A. LI kommer ikke så meget ud mere pga. dårligt helbred og en blodprop, og vennerne er desværre også begyndt at falde fra. Men så går tiden til gengæld med Facebook. Med at finde billeder frem fra et langt liv, finde malerier frem og finde fortællinger frem fra hukommelsen. Og LIs datter A fortæller mig, at LI i den grad er livet op og har fundet glæde og entusiasme ved at kommunikere på Facebook. Og at det beriger hans liv på en positiv måde.

Og ja, så er Facebook måske ikke så overfladisk endda.

Ud over en masse regnvejr har weekenden budt på fødselsdagsfest for Victor og mellemstedrengen.

Den blev holdt i går, drengene høstede mange lego starwars-gaver, ny musik og penge. Og de havde en dejlig dag.

I dag har vi holdt henholdsvis pige- og drengedag. Drengene – Allan, Victor og mellemstedrengen – tog en tur i biffen og så The Last Airbender. En film som drengene har ventet på at se i et halvt års tid. Og pigerne – mig og yngstepigen – tog i en anden biograf og så Nanny McPhee.

Hjemme igen har vi spist hjemmelavet pizza til aftensmad. Snart skal weekendens sidste omgang vasketøj hænges op, og der skal smørres madakker. Og det var så den weekend.

I dag har vi været gift i præcis 2 år – manden min og mig.

Det er blevet fejret med den smukkeste blomsterbuket fra Allan til mig, morgenbrød fra bageren og snart chokolademuffins og søndagsfilm med yngstepigen og mellemstedrengen.

Så lad det bare regne udenfor, vi har masser af varme og hygge indenfor.

Endnu en arbejdsuge er gået, men der er heldigvis stadig en form for feriestemning på arbejdet. Vi er få mennesker i storrummet jeg sidder i, min souschef er stadig på ferie, og min telefon har vel kun ringet en håndfuld gange på en hel uge. Så det er til at overkomme.

Victor har været hjemme fra sidste fredag og til onsdag i denne uge. Vi har været en tur i biffen og se Troldmandens Lærling med bl.a. Nicolas Cage, søster og Christian har været på besøg og der er sat stangtennis og basketball net op i haven til stor fornøjelse for alle.

I går var Allan og jeg i biografen og se Inception med  Leonardo Dicaprio. En fed film – de 2½ time fløj afsted i biografen. Kan absolut anbefales. Og Leonardo himself er altså blevet bedre med alderen. Der er ligesom lidt mere format over ham nu.

Nå! Men nu er vi nået frem til i dag. Efter tre ugers ferie med deres mor er yngstepigen og mellemstedrengen hjemme hos os igen. Det er dejligt, at se dem igen – og jeg er sikker på, at de begge er vokset flere centimeter på de 3 uger. Når weekenden er slut starter skolen igen for de to – 2. og 3. klasser starter de i. Det er slet ikke til at forstå.

Til gengæld skal Victor tilbringe næste uge i Tunesien med sin far og bonusmor. Det heldige asen skal først starte i 6. klasse d. 16. august. Moren er lidt misundelig, men kun lidt.

I de sidste tre uger har Allan arbejdet på at bygge en hytte til børnene i et af træerne i haven (og måske også til ham selv!). Den er så godt som færdig, og yngstepigen og mellemstedrenge har leget i den det meste af eftermiddagen og aftenen. Den er allerede et hit. Der kommer helt sikkert et par billeder af træhytten på bloggen.

Nu vil jeg nyde resten af fredag aften med min te og min kæreste

Så er 3 ugers sommerferie uigenkaldelig SLUT! Og i morgen skal jeg på arbejde.

3 dejlige ferieuger hvor vi stort set har gjort hvad vi ville når vi ville. Og dejlige ferieuger hvor jeg har fået vendt op og ned på nat og dag. Sådan da. Så det bliver svært, at skulle i seng i ordentlig tid i aften og at stå tidligt op i morgen.

Nåh, men næste ferie er efterårsferien om ca. 2½ måned. Den kan jeg begynde at glæde mig til nu.

Nu synes jeg altså, at denne hersens ferie går lige hurtigt nok. Kun 5 dage tilbage inkl. dagen i dag og weekenden, og så er jeg tilbage på pinden igen.

Men sådan er det vel. Time flies when you’re having fun. Og det har vi haft: 1 uge på Mallorca, 1 uge hjemme og nu den sidste uge med kun mig og manden min.

Vi har været på Bakken med alle ungerne. Og i går havde vi besøg af Frederikke, Gustav og Harald. Gustav og jeg var vandhunde og hoppede i badebassinet. Vi spiste is, nød solen i haven og fik også tid til at bygge det sejeste legofly. En dejlig sommerdag med besøg af en dejlig familie

I dag tager jeg et smut hjem til min søster og nevø. Resten af ugen er der ikke lagt faste planer for. Men det er også fint nok, vi tager dagene som de kommer og laver det vi gider.

Reklamefremstød for computer som manden min overvejer at købe:

“Computeren har numerisk tastatur. Det gør det lettere at betale regninger”!

Det er da helt sikkert den computer han skal have.

Inden vi afleverede Allans børn i går, tog vi en tur hjem til min veninde for at se, hvor store hendes børnebørn nu er blevet. Og nu hvor de er lidt over 2 måneder gamle er der sket en stor forandring. De er vokset. De er nysgerrige og følger med i alt. De “snakker” til os. Og de smiler de sødeste små smil.

Her er storsøster

Og her er lillebror

Der er ikke noget at sige til, at min veninde er pavestolt af sine børnebørn.

Så er Victor blevet hentet, og starter nu på 14 dages ferie hos sin far. Og senere i august skal Victor en uge til Tunesien med sin far og farens kæreste.

Yngstepigen og mellemstedrengen skal hjem til deres mor senere i dag, og for deres vedkommende går ferien til Lalandia og Legoland. Og som yngstepigen udtrykte det i løbet af vores ferie sammen, så er det nogengange godt at far og mor er skilt, for så får man to ferier.

Allan og jeg holder ferie en uge mere, og vi har endnu ikke faste planer for den kommende ferieuge. Men det gør vel ikke så meget, bare det gode vejr holder.

Senere i dag tager vi måske en tur hen og besøger tvillingerne, og ser hvor store de er blevet. Men lige nu nyder vi bare en afslappet morgen.

Jep, sommerklar det er jeg – også i den grad. Og lige om 2 dage starter min sommerferie.

For første gang i mange år skal jeg have hele 3 ugers ferie i ét stræk. Dét glæder jeg mig til, for jeg synes altså ikke, at jeg kommer helt ned i gear med kun 2 ugers ferie. Jeg vil så langt ned i gear i år, at jeg forhåbentlig har glemt både adgangskode og pass-word, når jeg starter på arbejde igen

Vi har både strukturerede og u-strukturerede planer for sommerferien. Men meste af alt glæder vi os til at være sammen – alle fem. Uden at skulle tænke på kedelige ting som madpakker, lektier og stå tidligt op.

Nu krydser jeg bare fingre for at solen vil skinne over os alle i de kommende sommeruger.

Så er børnenes sommerferie skudt i gang, men vi voksne må vente en uge mere. Jeg tyvstarter dog lidt, og holder en fridag på mandag sammen med alle feriebørnene.

Men varmen er så småt ved at komme, og det har alle tre børn selvfølgelig benyttet sig af efter aftensmaden. Jeg håber og krydser fingre for, at sommeren bliver fyldt af sådan nogle badedage.

Nu er alle tre inde igen, og klar til Disney Sjov.

Og jeg er klar til afslapning på sofaen!

Så kom jeg i badebassinet for første gang denne sommer og DAMN det var KOLDT! Men man er jo sej og dukkede helt under.

Nu prøver jeg at få varmen igen, og glæder mig til i morgen hvor det er halv-juleaften på arbejdet med flæskesteg og hele moletjavsen, julepynt og julemusik i kantinen. Så er der noget ved at gå på arbejde

Og nu er det kun 6 arbejdsdage tilbage til SOMMERFERIE. Spørg lige om jeg glæder mig.

Kender du det, når man drømmer en drøm om natten, og drømmen bliver i kroppen hele næste dag.

Sådan en drøm drømte jeg i nat. Og da jeg vågnede i morges, stod drømmen stadig krystalklar i mit hoved, og den har spøgt i kroppen på mig hele dagen. Ikke på en dårlig måde – men alligevel – lidt melankolsk.

Ikke fordi jeg drømt dagen væk i dag. Jeg har været på projektlederkursus til kl. 16.30, og i morgen venter endnu en lang kursusdag. Heldigvis kan jeg glæde mig til, at vi får besøg af gode venner i morgen aften. Det bliver en god start på weekenden.