Titlen på indlægget er halvt ironisk, da jeg stadig ikke et sekund har fortrudt at vi har købt hus. Men …
… i morges da Allan skulle i brusebad, kom der ikke varmt vand ud af bruseren. Efter en iskold vask til Allan kiggede vi på fyret, som af eller anden grund var slået fra. Vi slog det til og det slog med det samme fra igen. Vi slog det til igen og det slog fra. Sådan prøvede vi nogle gange indtil vi fandt ud af, at det nok mangler vand.
Jeg ringede til det telefonnummer der står på fyret, kom igennem til en venlig dame, der sagde at jeg ville blive ringet op senere så reparatøren kunne aftale en tid eller dag med os.
Og jeg blev ringet op. Af en skrap sekretær der belærte mig om, at det er vigtigt at ikke kun Allan men også jeg kan finde ud af fyret. Ja, dame, det er jeg godt klar over, men vi har kun boet i huset i 4 uger og jeg har ganske enkelt ikke haft tid til at sætte mig ind i fyret – og i øvrigt har der heller ikke været problemer med det indtil nu! Send nu bare en ud der kan hjælpe!
Og – belærte hun mig videre – nu hvor vi har have, burde jeg også anskaffe mig et par gummistøvler. Ja, dame, det er jeg også godt klar over, men jeg har ikke haft brug for gummistøvler indtil nu og i øvrigt har vi ikke haft tid til at gå i gang med haven endnu – andet end at slå plænen. Send nu bare en ud der kan hjælpe!
Nå, men enden på det blev, at der kommer en mand på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i dag og fylder vand på fyret.
Jeg skulle ellers have hjulpet min søster med at flytte i dag, men det er sat på stand-by indtil fyret er ordnet.
Men så kan jeg da nyde haven og solen imens jeg venter.
