I dag har manden min og jeg været gift i lige præcis 1 år, og vi kan derfor fejre papirbryllup.

Sikke dog tiden flyver …

Her er nok de to vigtigste billeder fra vores bryllupsdag. Nemlig et billed af mig og Allan. Og et billed af bryllupskagen.

Enjoy

Så blev vi gift i går. Jeg har ikke fået lagt billeder på computeren fra brylluppet endnu, så derfor må I nøjes med et lidt uskarpt billede af hr. og fru And.

Vi havde en rigtig dejlig dag. Men hold op, hvor tiden fløj afsted.

Selve vielsen på rådhuset tog ca. 5 minutter og så var det overstået. Vi fik udvekslet ringe, kysset og da vi trådte ud fra rådhuset, blev vi overhældt med fuglefrø

Familien, venner og nogle kollegaer var mødt op på rådhuset for at overvære vielsen. Det var især en dejlig overraskelse at se kollegaerne.

Bagefter gik turen til en restaurant, hvor vi spiste frokost og åbnede bryllupsgaver. Vi fik mange dejlige gaver, bl.a. rejsegavekort, salt & pebersæt, biografgavekort, en busk til haven og en raclette. Der blev ikke holdt taler eller sunget sange ved frokosten, og det passede os helt fint. Men vi kyssede – både stående på vores stole og under bordet.

Efter frokosten tog vi hjem, hvor vi fik kaffe og bryllupskage. Vi fik danset brudevalsen på terrassen – med mig på bare fødder, og Allan fik klippet spidsen af sokken af.

Dagen sluttede ca. kl. 23, hvor de sidste gæster sagde farvel.

Vi kan kun se tilbage på dagen i går og konstatere, at den var noget nær perfekt. Den gik lige som vi havde forestillet os, stille og roligt i selskab med dem vi holder af.

Og så er den der bryllupsnat da noget overvurderet. Vi var i hvert fald så trætte, at vi gik i seng og … sov!

Huset er rent  og om et kort stykke tid er børnene ligeså. Vi er så godt som helt klar til i morgen.

Græsset skal dog lige slås og bordkortene skal færdiggøres, men det er vist også det sidste der mangler.

Åh ja, og så er det sidste dag med mit efternavn. I morgen bliver mit nuværende efternavn til mit mellemnavn og jeg får Allans efternavn. Det bliver også en ny ting at vænne sig til.

Men lige nu skal børnene i bad, så slut herfra.

I morgen holder bloggen bryllupslukket

God damn! Det er svært at købe bryllups-outfit, når man ikke lige kan klemme sig ned i en str. 38. Eller 40 for den sags skyld.

Jeg har været på shoppe-tur i dag med min søster. Min søster, som jeg rent faktisk helt havde glemt, har en total modsat tøjsmag af min!

Alligevel lykkedes det os, at finde og købe ca. 3/4 af det tøj jeg skal have på. Nu vil jeg ikke røbe for meget her på bloggen, hvor Allan læser med, men jeg håber at få købt resten af tøjet i næste uge. 

Nåh ja, og så mangler jeg også lige at købe sko.

Så er der købt bryllupstøj til ældste og mellemste dreng. De skal have ens tøj på den dag og jeg er ret spændt på, hvad de siger til det. For et par år siden købte vi også ens tøj til dem til en familiefest, men deres smag og ikke mindst mening omkring det kan jo have ændret sig nu. Men uanset hvad, så skal de i tøjet den 8.

Yngstepigen har en hvid kjole som hun hele tiden har sagt, at hun vil have på til brylluppet. Så hendes tøj er klaret.

Allans tøj har vi ikke købt endnu, måske kan han bruge et jakkesæt som han har i forvejen og som han ser total LÆKKER ud i. Jeg håber det.

Jeg skal ud og købe mit tøj med min søster på torsdag. Det skal ikke nødvendigvis være en kjole og det skal ikke nødvendigvis være hvidt. Faktisk er jeg ret sikker på, at det ikke skal være hvidt. Men det vigtigste for mig er, at det bliver noget tøj jeg føler mig godt tilpas i. Så kan jeg faktisk godt undvære flæser og blonder, bare tøjet føles tilpas på min krop.

Og man behøver vel egentlig ikke, at blive gift i en hvid brudekjole. Gør man!?

Min polterabend startede i går med, at min veninde dukkede op om formiddagen og bortførte mig. I en meget varm bil.

Vi kørte til Vestbadet i Rødovre, og da vi kom dertil stod min søster og endnu en veninde og ventede på os. Jeg fik en pose med badedragt og håndklæde og så gik jeg ind og klædte om.

Nede ved bassinet ventede min venindes mand på os. Han er dykkerinstruktør og så fik jeg ellers en times dykkerundervisning med flaske på og hele molevitten. Det er ca. 24 år siden jeg sidst har dykket, så det krævede lige lidt tilvænning, men efter kort tid kunne jeg igen og så var det bare så sjovt.

Efter dykningen sagde vi farvel til min venindes mand og så tog vi fire tøser på picnic på Vestvolden. Den ligger i nærheden af, hvor jeg boede som barn og ung, så det var hyggeligt at få genopfrisket barndoms- og ungdomsminder, mens vi spiste sandwich og drak masser af kold rosévin.

Da vi havde spist, blev vi kørt hjem til min veninde. Der tilbragte vi en times tid med at synge karaokee på PS2. Det var så sjovt og eftersom vi havde fået en del af drikke, var ingen af os i tvivl om, at vi sang præcis som Celine Dion. Eller noget.

Da vi havde sunget os igennem Lars Lilholt, Madonna, Pet Shop Boys, John Lennon og mange flere gode navne, skulle vi videre.

Min venindes svigerinde kørte os til et eventcenter som også ligger i Rødovre. Et kort øjeblik troede jeg, at jeg skulle sumobryde mod de andre. Men det skulle jeg slet ikke.

Jeg skulle indspille en sang. The Beatles’ Hey Jude. Godt støttet op af veninder og søster som backing-group, fik jeg indsunget teksten i et saunavarmt lille bur med en mikrofon. Når man tænker på, hvor meget alkohol jeg havde indtaget på dette tidspunkt, lyder jeg forbavsende ædru på indspilningen. Ikke helt som Celine Dion, men alligevel … Hold op, hvor var det sjovt at prøve. Total rockstar!

Efter jeg havde sunget færdigt tog vi ind til byen, hvor vi fik endnu mere at drikke og til slut mødtes vi med Allan og de gutter han havde været til polterabend med. Vi spiste sammen og derefter tog vi alle hjem til os, hvor vi afsluttede en rigtig dejlig dag.

Det var præcis sådan jeg havde håbet på min polterabend ville blive. Ikke noget vildt og udfordrende, men en hyggelig og sjov dag i selskab med gode veninder.

Tak Kjær, Jane og Dorte fordi I gad …

For fanden altså, hvor er jeg bare nysgerrig efter at vide, HVAD der skal ske på lørdag.

Jeg er helt sikker på, at der sker noget. Noget p.o.l.t.e.r.a.b.e.n.d-noget …

Men HVAD sker der?

HVORNÅR sker det?

Med HVEM sker det?

HVOR sker det?

For fanden, hvor jeg bare nysgerrig!

Så har Allan været i Malmø og hentet vores vielsesringe. Og vi er et skridt nærmere vores bryllup

Jeg ved ikke helt med (dårlige) varsler og den slags, men for at være på den sikre side bliver ringene først vist frem efter vores bryllup.

Så er vielsesringene bestilt.

Efter megen overvejelse frem og tilbage har vi valgt ringe af guld med en tynd ring af hvidguld i midten.

De er meget smukke.

Allan og jeg har været en tur i Malmø og set på vielsesringe i dag. Og der er rigtig mange flotte at vælge i mellem.

Vi er ikke til tradionelle blanke guldringe, de må gerne se lidt anderledes ud. Og så synes jeg heller ikke, at specielt Allans ring skal være for smal, da han har en stor hånd.

Hvordan ser din vielsesring ud? Er det en blank glat guldring, er der snoninger og mønster eller sten i den. Har du slet ikke en ring men f.eks. en tatovering omkring ringfingeren? Eller måske ringen i et halssmykke?

Så er det sikkert og vist! Klokken 11.10 den 8. august bliver Allan og jeg viet på rådhuset.

Så er det på plads

Allan og jeg skal giftes til august. Vi er meget enige om, at det skal være en afslappet bryllupsfest. På den måde at forstå, at det ikke nødvendigvis behøver at være i jakkesæt eller fin kjole, med tre-fire retter mad og dans bagefter. Det skal være afslappet og hyggeligt, en dag hvor vi har det rart sammen med dem vi holder af … det skal være VORES dag. Og sidst men bestemt ikke mindst, det skal ikke vælte vores budget.

Og så er det, at jeg gerne vil vide: Hvordan holdt I Jeres bryllup? Gjorde I noget ud over det sædvanlige for at få en hel speciel bryllupsdag? Holdt I en stor bryllupsfest eller en mindre fest?

Kort sagt, hvordan gjorde I Jeres store dag helt speciel?