… og hvad går tiden så med? Der er langt mellem indlæggene på bloggen, og endnu længere mellem de lange indlæg.

I øjeblikket går det meste af min computer-tid på Facebook. I grunden et mærkeligt sted, hvor man er i kontakt med hinanden – men alligevel en overfladisk kontakt. Hvor man kan have mange venner – og alligevel ingen venner. Og man kan få kontakt til mennesker, som man ikke har mødt IRL, for nu at bruge et godt “dansk” udtryk.

På Facebook er jeg venner med familiemedlemmer, nuværende og tidligere kollegaer, klassekammerater, veninder, de norske piger fra Au-Pair tiden i England og de engelske venner vi mødte dengang. Colin er én af de engelske venner, og gennem ham er jeg på Facebook også blevet ven med hans søster og hans far på 78 år. Jeg har aldrig mødt hans søster (A) i virkeligheden, og jeg kun hilst på hans far (LI) én eneste gang for 20 år siden. Derfor er det interessant, at lære LI at kende bid for bid gennem de små kommentarer vi skriver til hinanden på Facebook, og gennem de billeder LI lægger ud på sin profil. Et helt liv bliver rullet ud lidt efter lidt.

LI kom ud at sejle som 16 årig, og sejlede i 9 år jorden rundt lige fra Vestindien til de britiske øer til polarcirklen. Rundt om i middelhavet og til orienten og fjernøsten. Efter LI var færdig med at sejle, tog han en uddannelse og arbejdede som tegner for forskellige magasiner. LI har bl.a. tegnet dette …

… og mange andre imponerende tekniske tegninger – og flere smukke julekort og malerier af det engelske landskab.

Udover sit tegnetalent spiller LI også klaver, og er den stolte ejer af 4 store teleskoper, da astronomi er en af hans store passioner. Nu om dage bliver teleskoperne dog ikke brugt så meget pga. af LIs alder.

LI har været gift med J i over 50 år og de har som sagt 2 børn, Colin og A. LI kommer ikke så meget ud mere pga. dårligt helbred og en blodprop, og vennerne er desværre også begyndt at falde fra. Men så går tiden til gengæld med Facebook. Med at finde billeder frem fra et langt liv, finde malerier frem og finde fortællinger frem fra hukommelsen. Og LIs datter A fortæller mig, at LI i den grad er livet op og har fundet glæde og entusiasme ved at kommunikere på Facebook. Og at det beriger hans liv på en positiv måde.

Og ja, så er Facebook måske ikke så overfladisk endda.

Ud over en masse regnvejr har weekenden budt på fødselsdagsfest for Victor og mellemstedrengen.

Den blev holdt i går, drengene høstede mange lego starwars-gaver, ny musik og penge. Og de havde en dejlig dag.

I dag har vi holdt henholdsvis pige- og drengedag. Drengene – Allan, Victor og mellemstedrengen – tog en tur i biffen og så The Last Airbender. En film som drengene har ventet på at se i et halvt års tid. Og pigerne – mig og yngstepigen – tog i en anden biograf og så Nanny McPhee.

Hjemme igen har vi spist hjemmelavet pizza til aftensmad. Snart skal weekendens sidste omgang vasketøj hænges op, og der skal smørres madakker. Og det var så den weekend.

Så er Victor vel hjemme igen, og i morgen begynder hverdagen med skole, lektier, madpakker, sport osv. osv. Men det er vel også meget godt, at komme i gang igen.

I dag har vi været til Christians 5 års fødselsdag, og faktisk også min fars fødselsdag – det er nemlig præcis i dag, at han fylder år. Ud over fødselsdagsgaver til Christian og vores drenge, havde min mor taget et par stykker af disse bøger med …

De 5 bøgerne som min søster og jeg slugte da vi var små. Nu er det så Victors tur til at prøve at læse dem. Jeg er spændt på, om bøgerne stadig holder den dag i dag hos en 12-årig dreng. Men hvis Victor ikke gider at læse dem, så er det lige før, at jeg godt gider gå om bord i dem igen.

I 10-14 års alderen gik jeg om bord i mange bøger. Jeg læste De 5, Roger Moore og Krimipatruljen, Alfred Hitchcock og De 3 Detektiver, PUK bøgerne, Susy bøgerne og et par hestebøger blev det vel også til – men det var vist mest min søster, der var til hestebøgerne.

Victor læser ikke nær så meget, som jeg gjorde da jeg var 12 år. Antboy bøgerne har dog fænget ham, og jeg håber, at De 5 også vil fange hans interesse.

Et KÆMPE STORT TILLYKKE til Victor som bliver 12 år i dag. Dagen i dag bliver fejret i Tunesien, hvor Victor i øjeblikket er på ferie med sin far og papmor.

Men jeg glæder mig til om ca. 14 dage, hvor vi skal fejre fødselsdag for Victor – og mellemstedrengen.

Fredag havde min søster taget Christian med på arbejde, og da det nu ligger sådan, at min søster og jeg arbejder samme sted, fulgtes vi hjem.

Turen gik med havnebåden fra Islands Brygge til Nyhavn, og vi gik så fra Nyhavn til Kgs. Nytorv mens vi spiste is og kiggede på menneskemylderet.

I Nyhavn fik Christian øje på en kontrabas, og synes så at han ville delagtiggøre mig i forskellen på musikinstrumenter med ordene:

“Moster, den der guitar der står der, det er slet ikke en guitar. Det er en kontrabas!”

Så er det altså svært ikke at trække på smilebåndet

I dag har vi været gift i præcis 2 år – manden min og mig.

Det er blevet fejret med den smukkeste blomsterbuket fra Allan til mig, morgenbrød fra bageren og snart chokolademuffins og søndagsfilm med yngstepigen og mellemstedrengen.

Så lad det bare regne udenfor, vi har masser af varme og hygge indenfor.

Endnu en arbejdsuge er gået, men der er heldigvis stadig en form for feriestemning på arbejdet. Vi er få mennesker i storrummet jeg sidder i, min souschef er stadig på ferie, og min telefon har vel kun ringet en håndfuld gange på en hel uge. Så det er til at overkomme.

Victor har været hjemme fra sidste fredag og til onsdag i denne uge. Vi har været en tur i biffen og se Troldmandens Lærling med bl.a. Nicolas Cage, søster og Christian har været på besøg og der er sat stangtennis og basketball net op i haven til stor fornøjelse for alle.

I går var Allan og jeg i biografen og se Inception med  Leonardo Dicaprio. En fed film – de 2½ time fløj afsted i biografen. Kan absolut anbefales. Og Leonardo himself er altså blevet bedre med alderen. Der er ligesom lidt mere format over ham nu.

Nå! Men nu er vi nået frem til i dag. Efter tre ugers ferie med deres mor er yngstepigen og mellemstedrengen hjemme hos os igen. Det er dejligt, at se dem igen – og jeg er sikker på, at de begge er vokset flere centimeter på de 3 uger. Når weekenden er slut starter skolen igen for de to – 2. og 3. klasser starter de i. Det er slet ikke til at forstå.

Til gengæld skal Victor tilbringe næste uge i Tunesien med sin far og bonusmor. Det heldige asen skal først starte i 6. klasse d. 16. august. Moren er lidt misundelig, men kun lidt.

I de sidste tre uger har Allan arbejdet på at bygge en hytte til børnene i et af træerne i haven (og måske også til ham selv!). Den er så godt som færdig, og yngstepigen og mellemstedrenge har leget i den det meste af eftermiddagen og aftenen. Den er allerede et hit. Der kommer helt sikkert et par billeder af træhytten på bloggen.

Nu vil jeg nyde resten af fredag aften med min te og min kæreste

Aftenen er blevet brugt på at rydde op i min cd samling. Og jeg har nu 39 stk. cd’er til salg for en flad 10′er pr. stk. Hvilke cd’er jeg har til salg kan du se lige her.

Alle cd’er er hele albums og i god stand. Du kan købe enkeltvis eller flere samlet, det er helt op til dig. Du kan afhente cd’erne personligt - eller jeg kan sende dem til dig (du betaler portoen).

Det er efter først til mølle princippet, så send en mail til anette(snabela)mitlivnu(punktum)dk, hvis du er interesseret.

Så er 3 ugers sommerferie uigenkaldelig SLUT! Og i morgen skal jeg på arbejde.

3 dejlige ferieuger hvor vi stort set har gjort hvad vi ville når vi ville. Og dejlige ferieuger hvor jeg har fået vendt op og ned på nat og dag. Sådan da. Så det bliver svært, at skulle i seng i ordentlig tid i aften og at stå tidligt op i morgen.

Nåh, men næste ferie er efterårsferien om ca. 2½ måned. Den kan jeg begynde at glæde mig til nu.

Nu synes jeg altså, at denne hersens ferie går lige hurtigt nok. Kun 5 dage tilbage inkl. dagen i dag og weekenden, og så er jeg tilbage på pinden igen.

Men sådan er det vel. Time flies when you’re having fun. Og det har vi haft: 1 uge på Mallorca, 1 uge hjemme og nu den sidste uge med kun mig og manden min.

Vi har været på Bakken med alle ungerne. Og i går havde vi besøg af Frederikke, Gustav og Harald. Gustav og jeg var vandhunde og hoppede i badebassinet. Vi spiste is, nød solen i haven og fik også tid til at bygge det sejeste legofly. En dejlig sommerdag med besøg af en dejlig familie

I dag tager jeg et smut hjem til min søster og nevø. Resten af ugen er der ikke lagt faste planer for. Men det er også fint nok, vi tager dagene som de kommer og laver det vi gider.

Reklamefremstød for computer som manden min overvejer at købe:

“Computeren har numerisk tastatur. Det gør det lettere at betale regninger”!

Det er da helt sikkert den computer han skal have.

Inden vi afleverede Allans børn i går, tog vi en tur hjem til min veninde for at se, hvor store hendes børnebørn nu er blevet. Og nu hvor de er lidt over 2 måneder gamle er der sket en stor forandring. De er vokset. De er nysgerrige og følger med i alt. De “snakker” til os. Og de smiler de sødeste små smil.

Her er storsøster

Og her er lillebror

Der er ikke noget at sige til, at min veninde er pavestolt af sine børnebørn.

Om en lille måneds tid bliver Victor 12 år og er så småt ved at træde ind i de unges rækker. Det kan vi tydeligt mærke på ham på mange måder. Han er sur/glad. Han leger med Allans børn/han vil være alene på sit værelse. Han skifter mellem at være barn/ung (teenager).

En anden måde jeg kan fornemme på at Victor vokser både fysisk og psykisk er, at han har brug for at være mere sammen med sin far. Godt nok er han glad for Allan, men samværet med Allan kan aldrig helt erstatte samværet med hans far.  Og nogle uger bliver Victor en dag ekstra hos sin far, hvis det er det han gerne vil.

Victors far og jeg har altid haft Victor i deleordningen 7/7, og vi har altid haft ham i 14 dage hver i sommerferien. Dette er noget som vi voksne har bestemt. I år skal Victor i august en uge til Tunesien med sin far, og derfor skulle han kun have været hos sin far i en uge udover Tunesien-ferien. Men for første gang har Victor selv bestemt, at han vil være hos sin far i to uger i stedet for en. Og i øjeblikket hælder jeg meget til, at Victor bliver hos sin far til og med de har været på ferie sammen. Hvis Victor altså vil.

Hvis Victor vil, betyder det, at han skal være hos sin far i 4 uger. Det er lang tid – meget lang tid – men der er nogle ting der vejer for, at det måske er en god løsning: Først og fremmest at Victor gerne vil det. At Victors far har mulighed for at holde fridage i løbet af de 4 uger (det har jeg ikke). At hans fars kæreste går hjemme (både Allan og jeg vil være på arbejde hver dag), og Victor derfor ikke skal være alene hjemme.

Men pyha … mit (moder)hjerte siger mig, at 4 uger er uendelig lang tid. Men på den anden side bliver jeg også nødt til at lytte til og tilgodese, hvad Victor nu har brug for. Og hvis han har brug for en lidt længere periode sammen med sin far, ja så er det sådan det er. Indtil videre er planen, at Victor er hos sin far i de næste 14 dage, og så kommer her hjem i weekenden. Og hvis Victor så har lyst, så er han hos sin far i 14 dage derefter.

Det er en balancegang at være deleforældre, men jeg håber vi gør det rigtige ved så småt at åbne op for at Victor – en gang i mellem – selv kan vælge hvem han vil være hos.

Så er Victor blevet hentet, og starter nu på 14 dages ferie hos sin far. Og senere i august skal Victor en uge til Tunesien med sin far og farens kæreste.

Yngstepigen og mellemstedrengen skal hjem til deres mor senere i dag, og for deres vedkommende går ferien til Lalandia og Legoland. Og som yngstepigen udtrykte det i løbet af vores ferie sammen, så er det nogengange godt at far og mor er skilt, for så får man to ferier.

Allan og jeg holder ferie en uge mere, og vi har endnu ikke faste planer for den kommende ferieuge. Men det gør vel ikke så meget, bare det gode vejr holder.

Senere i dag tager vi måske en tur hen og besøger tvillingerne, og ser hvor store de er blevet. Men lige nu nyder vi bare en afslappet morgen.