Der er 80′er fredag på VH1 og lidt senere er der håndboldfredag på TV2. Fredagen er skudt i gang og som hos så mange andre er fredag også min absolutte favoritdag.

Jeg har haft en sygedag i dag, da jeg absolut ikke er helt på toppen. Var også småsløj i går, men da var jeg på arbejde. Nu håber jeg, at weekenden kan gøre mig helt rask, så jeg er fit for fight igen på mandag.

Noget af dagen er blevet brugt til at rydde op i gamle e-mails og billeder. Og blandt de mange billeder stødte jeg på det her, som må være fra 2005. Tiden flyver og det er ikke til at forstå, at Victor og Christian nu er 13 og 6 år gamle – men stadig lige søde

Vi har holdt fødselsdag for yngstepigen i går og jeg har taget mindst 756 kg. på af den ultralækre lagkage Allan kreerede til fødselsdagen – og alt det andet slik der røg ned!

Men det er slet ikke dét, jeg vil skrive om. Jeg vil skrive om den hestebog som yngstepigen fik i gave af mine forældre. Sådan en rigtig pigehestebog, som de fleste piger elsker at læse. Og som helt sikkert får yngstepigen til at ønske sig en hest, næste gang hun har fødselsdag. Hun fik bogen i går, og er allerede i fuld gang med at læse den. Og det er noget, der glæder papmoren. At hun bliver glad for bogen og at hun med det samme kaster sig over den.

Min egen teenager tilgengæld, kan jeg ikke få til at åbne en bog. Han læser dem, han skal læse i skolen. Men hjemme er det bestemt ikke bøger han bruger tiden på. Og han har MANGE bøger. Lige fra Anders And blade til tykke Harry Potter bøger. Han har bøger med og uden billeder og bøger med stor og lille skrift. Men gider barnet læse dem?! Nej!

Han har dog læst Antboy bøgerne. De fængede. Måske fordi han med sin klasse var til et foredrag med forfatteren. Jeg har en idé om, at de ungdomsbøger som Manu Sareen har skrevet, kunne være noget for teenageren. Jeg har dog ikke prøvet det af endnu.

Selv er jeg i fuld gang med Danskerne på Titanic. Og har masser af andre bøger at gå i gang med. Jeg får desværre ikke læst så meget, som jeg gerne ville. Men et par sider om aftenen bliver det gerne til.

Times flies when you’re having fun – siger de kloge. Det er måske derfor, at der er gået en uge siden sidste opdatering.

Weekenden blev tilbragt i selskab med Margrethe, Frederik, Mary og alle de andre fra kongehuset. Der gik totalt mormor i den om lørdagen, hvor jeg – halvsløj – lå på sofaen og så 40 års jubilæum. Jeg kom vist aldrig i bad den dag!

Søndag kom jeg til gengæld i bad, for jeg fik besøg af min veninde. Vi er i fuld gang med at planlægge vores rejse til England, og søndag fik vi booket vores hotel i London. Vi skal først afsted til august, men det skader jo ikke at være i god tid.

Ellers er den stået på arbejde. I dag fik vi at vide, at vi skal igennem endnu en fyringsrunde, ligesom vi var i april 2010. Ikke just opmuntrende nyheder! Så er det mere opmuntrende at tænke på, at vi på lørdag skal fejre yngstepigens fødselsdag. Og vi skal have chocolate cookies. Se, dét er noget at glæde sig til.

Elsker min mand og elsker når manden min kommer hjem med blomster til mig.

Det gør en ellers smågrå onsdag meget meget bedre.

Udtalt af teenageren lige inden han skulle sove:

“Mor, jeg ku’ godt li’ da vi spiste aftensmad, fordi vi grinte så meget.”

Dejligt når tvær-teenager bliver skiftet ud med glad-teenager

Søndag har bestået af en dårlig kombi: PMS’et mor og tvær teenagesøn.

Det kan ikke anbefales.

Det regner udenfor og vejret er gråt-i-gråt, men derfor kan vi jo godt sætte lidt kulør op indendørs.

Det endte med at det blev mellemstedrengen der kom herhjem denne weekend. Yngstepigen er stadig småsløj og ville gerne blive hos sin mor.

Begge drenge er vågne nu og sidder på hver sit værelse og hygger med tv eller computer. Allan sover endnu og jeg er i gang med at nyde anden kop morgenkaffe, mens jeg vågner helt op sammen med morgentv. Vi har ikke så mange planer for dagen, og som vejret ser ud nu, tror jeg at vi holder os indenfor. Måske med et spil Matador. Det plejer der altid at være et par timers god underholdning i.

Årets første uge er gået. Med travlhed på jobbet pga. brystimplantater og HPV-vaccine. Men det har også været godt at komme i gang igen. Efter juleferiens (lidt for meget) afslappethed er jeg glad for mine daglige cykelture til og fra jobbet. Det er vist tiltrængt med motionen - kan jeg se på vægten!

I går aftes kom Victor hjem fra 4 dages basketturnering i Lund. På trods af kun én sejr og lidt hjemvé den første aften, har han haft en god tur. Nu håber vi at hele familien kan blive samlet i weekenden. Vi ved dog ikke helt med yngstepigen og mellemstedrengen. De er stadig småsløje, og vi har aftalt med deres mor, at har de stadig feber i eftermiddag, så bliver de hos hende til lørdag.

Weekenden er stærkt på vej, og jeg nyder synet af den blå himmel, jeg kan se fra mit vindue.

Årets første post på bloggen skal være et STORT TILLYKKE til yngstepigen som i dag fylder10 år

Hun har allerede fået et par fødselsdagsgaver og senere i dag skal vi have lagkage. Vi fejrer dog hendes fødselsdag med resten af familien senere i januar måned.

I eftermiddag sender vi Victor afsted til 4 dages basketball turnering i Lund i Sverige. Han var også med sidste år, hvor det blev til en flot 2. plads til basket-drengene i deres gruppe. Det bliver spændende at se hvor langt de går i år.

Årets næstsidste dag og tid til at gøre status over året der gik.

2011 er gået stille og roligt, det bliver måske ikke et af de der år, som jeg husker som skelsættende – og dog alligevel.

Året startede med at jeg i februar måned gennem mit arbejde, på et afbud, kom med på kurset Personligt Lederskab. Kurset handlede om at tage lederskab for sit eget liv, både det arbejdsmæssige og der personlige liv. Kurset løb over tre dage, hvor vi 10-12 deltagere beskæftigede os med os selv. Ren luksus. Det er sjældent, at jeg har eller tager tiden til at mærke efter, hvordan jeg har det sådan helt inderst inde. For det meste kommer hverdagen i vejen. Men det  er en øvelse, jeg kan anbefale.

Efter kurset var jeg til to coachingsamtaler, som viste sig at være lidt af en øjenåbner. Det satte en masse tanker i gang, tanker som helt konkret udmøntede sig i, at jeg internt skiftede arbejde i juli måned. Jeg havde mange overvejelser omkring det, men coachingsamtalerne gav mig det mentale spark jeg trængte til. Og en dejlig majtur til Gl. Ry med manden i mit liv, hjalp mig også til at tage beslutningen om et jobskifte.

Det lyder måske corny, men Danmark er nu smuk i maj måned. Og angående det nye job, har jeg ikke i et sekund fortrudt at jeg søgte – og fik – det. Jeg er glad for kolleger, for chefen, for arbejdsopgaverne og kan mærke at jeg har fået en ro i maven, som jeg ikke har haft i nogle år.

Sommeren 2011 blev vist ikke noget at skrive hjem om. Vi havde dog en dejlig uge i sommerhus i Rørvig med sol og strandture … skybruddet mærkede vi ikke noget til, selvom hjemturen foregik i sjask-plaks regnvejr. Det ses vist på billedet af de ikke helt tilfredse og meget våde drenge.

I august fik vi – sådan helt officielt – en teenager i huset, da Victor blev 13 år. Det kan mærkes på mange måder: Mere selvstændighed, flere humørsvingninger, flere hormoner der farer rundt i kroppen – men også momenter af overraskende sund fornuft. Det bliver spændende at følge Victor i de kommende år og se den udvikling der sker med ham.

I september tog Allan og jeg med et vennepar til New York. De 10 dage vi var i byen fløj afsted, og turen var en KÆMPE oplevelse. Det er en fantastisk by på alle mulige måder. Vi fik bl.a. set: Central Park (som vi døbte Hyde Park), Times Square, Rockefeller Center, Trump Tower, the Dakota Building, Ellis Island, Frihedsgudinden, Ground Zero og det nye WTC. Vi var ude og sejle, kørte i subway og i en New York Cab, spiste New York Cheesecake og var til en film screening. Vi nåede også at tilbringe en dag sammen med vores amerikanske ven Eric. Og vi fik shoppet igennem. Big time!

Hvad havde 2011 ellers at byde på? Allan fik nyt job i august måned. Yngstepigen blev 9 år og mellemstedrengen 11 år. Allan og jeg kunne fejre 3 års bryllupsdag. Og 3 års dag som husejere.

Vægtmæssigt er det gået nedad for mig i 2011. Altså ned på den fede måde! Jeg har nu tabt ca. 23 kg. De fleste kg. røg i de første 6 måneder. Men nu giver jeg den en skalle i tyve tolv, og så skal de sidste kg. sgu smides. Hvor svært kan det være?!

Og så er der vist kun tilbage at ønske Jer alle et rigtigt godt nytår.

Så er julen slut for i år. På bloggen og i morgen bliver julepynten også pakket sammen i huset.

Yngstepigen har lagt sig med feber, så i morgen står den igen på total afslapning med film og måske en lille æbleskive. Nåh ja, måske er vi ikke helt færdige med juleriet.

Jeg har spist og spist og spist i julen, så jeg overvejer om ikke jeg skulle prøve at løbe en tur i morgen. Synes jeg trænger til at bevæge mig og smide alt julefedtet. Nu må vi se om jeg så kan bevæge mig fra tanke til handling.

Juleaften blev fejret som den sig hør og bør hjemme hos min søster. Vi fik lækker mad og fine gaver og hyggede os sammen.

1. og 2. juledag har været den totale afslapning. 1. juledag kom vi aldrig ud af nattøjet – Victor, Allan og jeg. Vi spillede spil, så film og slappede helt af. I dag har også været præget af afslapning, men vi kom dog alle tre i tøjet og tog en tur til Malmø for at shoppe lidt på juleudsalget. Jeg fik købt lidt (jule)musik og Victor fik nyt tøj.

Nu er mellemstedrengen og yngstepigen kommet hjem, de har fået deres julegaver og er i fuld gang med at lege. Allan og jeg prøver at planlægge det sidste til den julefrokost vi skal holde i morgen for familien. Alskens lækkerier er købt ind og skal på julebordet. Og forberedelserne skal gå op i en højere enhed.

Efter 7½ times arbejdsdag kan jeg endelig læne mig tilbage og nyde at jeg nu har en uges juleferie.

Lillejuleaften er det kun Allan og jeg der er hjemme. Vi skal have lidt lækkert mad og har trukket en flaske rødvin op. Julegaverne er i hus og de fleste juleforberedelser er også vel overstået.

Juletræet er pyntet og ud af radioen strømmer julemusik. Så bliver det ikke meget bedre.

Glædelig lillejuleaften

For to år siden var Allan og jeg i Prag weekend før jul, og i år gentog vi succesen. Dog uden sne. Men julehyggen var der og vi var rundt og se alle de hyggelige julemarkeder, som bød på gløgg, julepynt, julesalmer sunget af julekor og alskens tjekkiske juledelikasser til ganen. Og ikke at forglemme meget smukke juletræer.

Og hvis vi fik nok af kigge på alle julerierne, kunne vi kigge op og se Prags smukke bygninger.

Vi var hjemme igen i eftermiddag efter en flyvertur med Norwegian, som bød på gratis wifi oppe mellem skyerne. Derfor kunne jeg poste dette billede direkte på Facebook, mens vi hang oppe i luften. Fagre nye verden!

Vi har også været flittige i eftermiddag. Vi fik købt Victors julegave og også julegaver til yngstepigen. En enkelt indkøbt mandelgave blev det også til. Nu slapper vi af inden fire dages arbejde venter … for lige om lidt er det juleaften.

Så er julekortene sendt afsted og en hyggelig juleopgave er dermed streget fra huskelisten.

Weekend står på afslapning og afslapning. Men helt færdig med julegaveindkøbene er jeg ikke. Jeg troede at jeg var, men fandt ud af at jeg mangler at købe mandelgaver. Og ja, vi er sådan én familie, hvor der skal være mandelgaver til både voksne og børn. Måske finder jeg noget i weekenden.

Men nu vil jeg læne mig tilbage og nyde at weekenden er startet.